Picture perfect weekend

Det her bliver et kort indlæg med en masse billeder. Weekenden har været præcis hvad jeg trængte til. Den er blevet tilbragt i selskab med familien, hundene og Casper, så jeg kunne oprigtig ikke bede om mere ♥ Min far blev indlagt på Gran Canaria i sidste uge, hvilket medførte at han måtte blive dernede noget længere end forventet. Det var derfor en fantastisk glæde at vi kunne køre til Billund for at hente ham i går aftes. Vi startede året med at købe en ny bil, så det er ekstra fedt at komme ud og køre lidt længere ture. Du kan se den lækre sag på et billede her i indlægget. Resten af lørdagen bød på lange gåture i...

Psykisk vold i parforholdet

Jeg udgav tidligere på måneden et indlæg, der omhandlede mit tidligere forhold, hvor vold og psykisk terror var en del af hverdagen. Indlæggets tema var, når kærlighed giver usynlige ar og var et led i ligestillingsministerens kampagne, der skal lære unge menneske at kende forskel på hvornår et forhold er sundt og hvornår det bestemt ikke er. Nu har Woman interviewet mig og det er endt ud i en super fin artikel på deres hjemmeside. Du kan læse om mine oplevelser med psykisk vold lige her. I artiklen får du også en liste over de første tegn på at noget er galt i dit parforhold. Personligt ville jeg ønske at jeg havde hæftet mig ved nogle at disse meget karakteristiske...

En uge med hemmeligheder: Ny bil og EM håndbold i Zagreb

Annonce Hej venner ♥ Jeg har været fraværende den sidste uge, men det er fordi vi har haft mange planer og hemmeligheder, hvilket jeg har så svært ved at lade være med at fortælle om, når det er noget jeg glæder mig til. Derfor tier jeg hellere helt. Men nu er det søndag og en god uge er ved at være forbi. Det har været en uge med kun to arbejdsdage, hvilket var super tiltrængt. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har fået slappet af på en måde der er svær at nå på en almindelig weekend. I mandags efter arbejde kunne vi hente vores lækre nye bil. Jeg ved ikke om du læste mit nytårsindlæg, men ind i mellem...

Når kærlighed giver usynlige ar

Reklame for Ligestillingsministeren Når jeg i dag kigger tilbage mindes jeg en 18-årig lyshåret pige med drømme, ambitioner og personlighed. Jeg mindes en pige der altid smilte og kunne sno enhver om sin lillefinger. Pigen havde stærke bånd til sine venner og veninder, et mindst lige så stærkt familiebånd og utallige fyre der stod i kø for hendes opmærksomhed. Hendes opmærksomhed blev dog kun draget af en. Ham med de dybe mørke øjne og det skæve charmerende smil. På få dage forvandlede et venskab sig til den slags romantik man forestiller sig kun eksisterer på film. Ingen havde set det komme og selv benægtede hun alt, indtil det første kys kort før midnat i Barcelonas gader og på flyet hjem...

A new book. 12 chapters. 365 pages.

Jeg bliver altid så sentimental på årets sidste dag. Det forgangne år bliver spolet igennem som en film, ind i mellem rammer den mindeværdige dage der får mig til at trykke på pauseknappen, for at stoppe op et øjeblik og kigge tilbage. Her på årets sidste dag sidder jeg tilbage med et smil på mine læber, i modsætning til sidste år. Jeg skrev dette indlæg den 31. december 2016 og jeg kan ikke selv læse det uden at der triller en tårer over mine kinder. 2017 har budt på langt flere smil og glæder, en stabil hverdag med arbejde og struktur og en ny måde at prioritere vores tid på. Jeg vil i dette indlæg give et lille kort tilbageblik...