Når kærlighed giver usynlige ar

Reklame for Ligestillingsministeren


dsc03293Når jeg i dag kigger tilbage mindes jeg en 18-årig lyshåret pige med drømme, ambitioner og personlighed. Jeg mindes en pige der altid smilte og kunne sno enhver om sin lillefinger. Pigen havde stærke bånd til sine venner og veninder, et mindst lige så stærkt familiebånd og utallige fyre der stod i kø for hendes opmærksomhed. Hendes opmærksomhed blev dog kun draget af en. Ham med de dybe mørke øjne og det skæve charmerende smil. På få dage forvandlede et venskab sig til den slags romantik man forestiller sig kun eksisterer på film. Ingen havde set det komme og selv benægtede hun alt, indtil det første kys kort før midnat i Barcelonas gader og på flyet hjem måtte hun indse at hun var faldet for ham. Alting var fantastisk, følelserne var inderlige og intet kunne briste den boble af kærlighed, men på dag 150 ændrede alting sig.

De første fem måneder følte hun sig set og elsket, men pludselig fra den ene dag til den anden bristede fantasien og forvandlede sig til virkelighed. En virkelig hverdag baseret på løgne, utroskab, svigt, tårer, manglende tillid og vold. På trods af det, så elskede hun ham ubetinget og den kloge pige forvandlede sig til en naiv og omverdens blind eksistens, der nægtede at se realiteten i øjnene, selvom alle omkring hende råbte op og forsøgte at åbne hendes øjne. Det eneste hun gjorde var at lukke dem og elske ham endnu højere i et spinkelt håb om alting ville blive normalt igen.

I takt med hun fyldte 19 år og begyndte i 3.g. tog forholdet en usund drejning. Hans dobbeltspil og løgne kunne ikke længere skjules og derfor blev hun gjort til skurken. Efter en vidunderlig sommer bristede venskaber. Hun måtte ikke længere se sine bedste veninder. Hun måtte ikke længere færdes udenfor skolen og hjemmet uden at have fået lov. Der blev opstillet grænser, krav og en daglig kontrol af hendes færden.
En eftermiddag i juli kulminerede det. For øjnene af hendes familie og bedste veninde blev hun samlet op til en kort køretur, der ændrede alt. På under ti minutter blev hun kaldt en luder, hendes telefon blev kastet gennem bilens forrude og efterfølgende blev hun tildelt tre knytnæve slag i hendes solbrune ansigt. Hun forsøgte at komme fri fra hans faste greb i nakken, mens truslen om aldrig at fortælle nogen om denne tur hang i luften. Han sagde, at han ville begrave hende levende. Den eftermiddag sluttede forholdet. Hun var knust.
Senere tikkede en sms ind hvor han fortalte, at han hadede sig selv for det han havde gjort. Han fortalte at han elskede hende så højt, men at hun ind i mellem drev ham til vanvid. Hun kom på skadestuen med hjernerystelse, men hun meldte ham aldrig for overfaldet. Hun elskede ham jo.

Den glade, sociale og populære pige forsvandt og jeg kender hende ikke længere. Set i bakspejlet burde hun have sagt stop den dag og aldrig have værdiget ham et blik igen. Med hendes fordrejede virkelighedsopfattelse lod hun sig overbevise af hans endeløse overbevisninger om, at ingen andre kunne lide hende, at alle hendes veninder var billige ludere og at hun var et utilstrækkeligt menneske, der med sine 42 kilo både var overvægtig og klam. Hun var et nul. Han kunne tage en snor om halsen på hende og bede hende sige som en hund på offentlig gade. Han kunne fare op over småting, for at få hende til at ligge på sine grædende knæ for ham. Han bestemte hvilket tøj hun måtte og ikke måtte gå i. Han kontrollerede hende flere gange dagligt ved at tjekke smser og opkald. Han slettede hendes Facebook profil og ændrede koden. Han svarede hende ikke i weekenderne og tog ikke telefonen når hun ringede. Forholdet eksisterede kun når det passede ham, men når det gjorde var hun glad. Hun følte sig elsket. Alt hun ville opnå var hans kærlighed, opmærksomhed, tid og respekt. På nuværende tidspunkt kan jeg være i tvivl om hun nogensinde har haft nogen af delene, men det tror jeg.
Den psykiske vold eskalerede, pludselig føltes lussinger og kvælertag nærmest befriende. Den fysiske vold fik hende til at føle sig i live og fjernede den indre altødelæggende smerte for en stund.

På dette tidspunkt eksisterede der ingen grænser. Hun vidste ikke hvad der var rigtigt og forkert. Hun kunne ikke sige fra når hans handlinger blev uacceptable og urimelige. Volden var så stor en del af ham og hun var ikke hans eneste offer. Byture udviklede sig til vold, retssager og samfundstjeneste. Hun blev hans skjul. Hun var villig til at lyve for ham og give ham et alibi. Den eneste person der nåede ind til hendes fornuft var hendes far, men ikke engang hans kærlighed var nok til at hun kunne indse hvor usundt dette forhold var. Han fortalte hende altid at forholdet var det rene gift og hun ville ende med at blive slået ihjel en dag. Alligevel gjorde hun ikke oprør. Hun levede og åndede for de få gode dage og for hans kærlighed der efterhånden var flere dage i mellem hun mærkede. Hun gjorde ikke oprør, men lod i stedet stå på.

Da hun sommeren 2011 fik studenterhuen på med et 12 tal var han der, men hendes smil blev vendt til tårer, vrede og frustration. Den bedste dag i mange unge menneskers liv blev til en af hendes værste. Hun deltog ikke i nogle fester, men det gjorde han. Han fejrede den studenterhue, som hun havde sørget for han fik på med andre piger og en lang ferie udenlands, mens han tvang hende til at blive hjemme. Hun aflyste sine rejseplaner og sad i stedet døgnet rundt foran computerskærmen, så han kunne kontrollere hendes tilstedeværelse på Skype uanset hvornår på døgnet det passede ham.

I takt med skoletiden var forbi og der ikke længere var daglig kontakt opstod afstanden ganske naturligt mellem dem. Forholdet fortsatte i et begrænset omfang og varede året ud. Indtil han for gud ved hvilken gang tilbragte nytårsaften med en anden. Pludselig mærkede hun noget ændrede sig og drømmen om at forholdet nogensinde ville blive bedre bristede. Denne gang kunne hun ikke længere lukke øjnene og naivt se på. Rygtet om endnu et utroskab kom fra en af hans tætte venner, der ikke længere fandt handlingerne rimelige. Hun fik det bekræftet fra pigen og han gjorde ikke modstand. Stille og rolig begyndte hun at udrede gamle rygter der længe havde svirret. På kort tid lå brikkerne samlet som et puslespil foran hende og billedet af det uperfekte forhold stod pludselig klart og tydeligt. Der var kun en vej vist, hun sagde stop. Med en følelse af raseri, kombineret med en indre selvtillid, traf hun beslutningen og foretog det alt afgørende opkald. En ting var hun nemlig klar over, hvis hun skulle ud på den anden side, så kunne det ikke foregå ansigt til ansigt. På ganske kort tid fik følelserne frit løb og hun fortalte ham direkte at det var forbi, at hun ikke længere ville finde sig i hans forfærdelige behandling og sluttede samtalen af med ordrene: “Jeg fortryder hver eneste dag jeg har brugt med dig siden du var mig utro første gang. Når ja, det var du efter fem dage. Vi har ikke mere at snakke om.” Følelserne der fyldte hendes krop var for første gang i mange måneder ikke længere tynget af tristhed og sorg, det var tværtimod lettelse, styrke og stolthed der brusede frem i hende. Der herskede ikke længere spørgsmål eller tvivl, for på det tidspunkt var alle grænser overskredet med flere kilometer og intet var længere muligt for ham at forklare eller undskylde. Hun var blevet ligeglad og pludselig kunne hun trække vejret og ånde frit igen.

Da hun gjorde oprør begyndte han for første gang at kæmpe. Han dukkede op på hendes arbejde, ringede og skrev dagligt. Hun afviste ham og opbyggede et skjold for at beskytte sig selv. Han truede hende med al verdens ting, for at kunne mødes med hende og få hendes opmærksomhed igen. Hun gjorde det eneste der på daværende tidspunkt føltes rigtigt. Hun ændrede sit telefonnummer og gjorde det hemmeligt. Hun flyttede til en hemmelig adresse. Hun oprettede en Facebook profil og blokerede ham, hans familie og venner. Hun fortalte hendes familie, kollegaer og gamle venner sandheden. Kontakten med gamle venner blev den største værdi. For uanset hvor meget han havde ændret hende, så havde venskaberne ikke, på trods af de for en tid havde været sat på standby.
Forholdet endte efter 2,5 år.
this-is-me1
Måske er det allerede gået op for dig eller måske kender du mig men pigen denne virkelige fortælling handler om er mig. Det her er min historie og den største grund til flere ar på min sjæl. Mange har været interesseret i at vide hvorfor jeg har været sygemeldt med angst og depression i en lang periode, men jeg har ikke været klar til at fortælle min historie. Egentlig har jeg altid forestillet mig, at jeg ville skrive en bog om den forelskelse der udviklede sig til at blive mit livs mareridt, men da jeg blev kontaktet omkring denne kampagne for Ligestillingsministeren vidste jeg, at det var mit kald. For hvis min historie bare kan hjælpe ét ungt menneske, så har jeg opnået det jeg gerne vil.
Det er så vigtigt at være opmærksom på hvornår et forhold bliver usundt. Hvis du føler noget er forkert eller bliver i tvivl om hvorvidt dine grænser er blevet overtrådt, så er der ofte noget om det. Det er ikke alle former for vold der giver blå mærker, som jeg selv har erkendt, er det oftest den fysiske vold der gør mindst ondt. Det var den psykiske, langvarige og nedbrydende vold der ødelagde mig og fik mig i psykiatrisk behandling i 1,5 år.
Jeg havde mistet mig selv, min virkelighedsopfattelse og tillid til mig selv og andre. Trine eksisterede ikke længere og jeg kunne ikke finde et ståsted i min tilværelse. Jeg troede aldrig jeg skulle elske igen og tro på en mand, men det skulle vise sig at blive et af mine mindste problemer. Jeg valgte blot at være ærlig fra start, hvilket har givet mig jordens bedste forhold fyldt af forståelse, kærlighed og respekt. Et forhold så sundt og ærligt, at det har fået mig til at ryste på hovedet flere gange over min egen opførsel, alligevel ville jeg ikke have været tiden foruden. Det har uden tvivl gjort mig til den jeg er i dag. Jeg er blevet en ny og forbedret udgave af mig selv, der værdsætter livets gode øjeblikke og fokuserer på det positive, netop fordi jeg har været helt derude, hvor jeg ønskede livet blot ville ende.

Noget af det der senere hen har plaget mig og blev en af grundene til min depression var min dårlige samvittighed. Det var den første følelse jeg egentlig mærkede igen og pludselig fik jeg dårlig samvittighed over alt jeg gjorde og ikke gjorde. Jeg kunne pludselig se hvor ondt jeg rent faktisk havde gjort de mennesker, der holdte mest af mig gennem de to år.
Netop denne følelse af dårlig samvittighed fik mig til at gå ud med blikket rettet mod jorden i de første tre-fire år. Jeg kunne ikke rejse mig og se folk i øjnene. Jeg følte alle kunne se gennem mig og vidste hvad jeg havde været gennem.
Det er egentlig ikke fordi nogen har bebrejdet mig, faktisk har alle været vidunderlige, forstående og har bare behandlet mig som den Trine de kendte før. Præcis derfor har samvittigheden plaget mig. I forbindelse med dette indlæg spurgte jeg min veninde om hun havde lyst til at sætte ord på den tid og jeg fik lov til at dele denne besked fra hende:

“Jeg kunne se hvordan forholdet blev mere og mere usundt, hvordan han løj og holdte dig for nar. Jeg irriterede mig over han altid ville bestemme over dig, men jeg holdte det for mig selv og var der for dig. Jeg har aldrig været bange for ham, måske fordi jeg vidste jeg skulle være stærk. Det var en håbløs kamp at få dig til at indse hvad der foregik og flere gange forsøgte dine forældre og jeg at tales os frem til hvordan vi kunne få dig ud af det. V kunne ikke gøre andet end at se hvordan han tog Trine fra os. Den dag i juli var jeg SÅ bange for at miste dig, jeg var klar til at gøre alt. Jeg var for første gang virkelig bange, men mest af alt ved tanken om du ikke ville være her mere. Da du efterfølgende fortsatte forholdet var jeg nødt til at sige stop. Jeg kunne ikke mere og jeg følte jeg havde mistet min veninde, for jeg kendte ikke længere den pige du var blevet til. Nu hvor du er kommet ud på den anden side er du helt dig selv, som jeg kendte dig. Hvis ikke en bedre udgave. Jeg så helt tæt på hvad der skete, så nej jeg bebrejder dig ikke.
Jeg er glad for at have dig som bedste veninde igen.”

Jeg tror den besked taler for sig selv. Jeg har ikke kun udsat mig selv for et smertehelvede, men også udsat mine allernærmeste for frygt, bekymringer og sorg. Netop de følelser har givet mig ar på sjælen og vækket min taknemmelighed, for jeg må være jordens heldigste pige at have en veninde og en familie der er så forstående og som virkelig elsker mig. Tiden er ikke noget vi taler om, ind i mellem kan jeg have et behov for at bringe noget op eller sige fra, fordi situationer eller berøringer kan bringe ubehaget frem i mig, men jeg har lært at leve med det.

Er du i en situation som min, så husk dig selv. Prøv at find ind til den person du var før volden startede. Havde jeg turde åbne mine øjne og bruge min logiske sans, så var det aldrig kommet så vidt. Det er okay at sige fra, det er okay at fortælle din veninde, dine forældre, din søster/bror/moster eller et fjerde familiemedlem hvad der foregår. I min situation havde jeg nået at ødelægge kontakten med mine veninder, så det skulle vise sig at det blev tre lærere og skoleinspektøren der åbnede mine øjne. Der er altid én der vil lytte og som du kan stole på. Det er bare så vigtigt ikke at lukke sig inde og holde det skjult. Det kan virke skamfuldt at være blevet udsat for vold, men det er ikke din skyld. Præcis som det ikke var min skyld. Uanset hvor gerne jeg ville have hjulpet ham til et bedre liv og have været hans redning, så kunne jeg ikke. Det er ikke din opgave at redde ham/hende, du skal tænke på dig. Jeg har stadig svært ved at fokusere på mig selv og sætte mig foran andre, men jeg er ved at lære det. Præcis som jeg også lærer at sige nej.

Det er ikke alle former for psykisk vold der starter som mit forhold gjorde. Men typisk vil karaktertrækkene for en voldelig person være til at spotte. For mig var de tydeligste indikationer på at noget var galt disse meget stærke karaktertræk. Han havde en ekstrem charme og var meget populær. Han havde ekstreme humørsvingninger, det ene øjeblik kunne han være jordens sødeste væsen og det næste helt igennem modbydelig. Han havde behov for kontrol, han var manipulerende og gav altid andre skylden for alting. Han led af en mangel på empati, havde ingen skyldfølelse og kunne lyve overfor alle. Forholdet var turbulent, det ene øjeblik var godt, det næste frygteligt. Det var primært baseret på spænding og kampen for at alt kunne blive godt. Han havde en dårlig omgangskreds og var kriminel på flere niveauer.

Nu er der gået seks år.
Jeg ved ikke om jeg er blevet klogere. Inderst inde forsøger jeg stadig at fortrænge, men det vil altid være i mig. Jeg har et utal af spørgsmål, som jeg inderligt ville ønske jeg kunne stille ham og få et ærligt svar på. Jeg har ikke set ham i seks år og måske er det bedst sådan. På trods af alt der er sket, den smerte han har udsat mig for og hvor ødelagt jeg endte med at blive, så er jeg ikke sur på ham. Jeg har ikke på noget tidspunkt været sur på ham, men derimod på mig selv over min naive væremåde og fordi jeg ikke sagde stop noget før.
Hvis jeg dengang havde sagt stop og ladet være med at bekymre mig om han mon ville gå fra mig, så havde forholdet muligvis udviklet sig ganske anderledes. Men jeg sagde aldrig stop og derfor bærer jeg selv en del af skylden. Vi var unge og uerfarne. Jeg elskede ham virkelig og var så bange for at miste ham, men jeg ville ønske at kunne have ladet ham gå. Hvis han elskede mig, så var han vel vendt tilbage som man jo siger.
Efter mange år havde vi ganske kort kontakt, hvor jeg fik stillet nogle spørgsmål og fik de svar jeg havde behov for. Jeg kunne nok være blevet ved i timevis, men det er også vigtigt at sige stop. Jeg fik hvad jeg havde brug for, en undskyldning, en forsikring om intet af det var min fejl og at jeg havde været hans første store kærlighed. Det var præcis hvad jeg havde brug for, for at kunne lægge låg på og komme videre i mit liv, som en glad Trine. Det er også det der har gjort mig i stand til at dele min historie i dag. Livet går videre og det er vigtigt at se fremad. Mine drømme og mareridt om ham er endelig forsvundet og jeg får ikke længere ondt i maven når jeg hører hans navn.

Han vil altid have en plads i mit hjerte – men vi var ikke meant to be. Ingen skal leve i et usundt forhold, hvor man ikke gør hinanden godt. Jeg er lykkelig fordi jeg hver dag vågner ved siden af min bedste ven og største kærlighed. Vi går aldrig sure i seng og vi siger altid godnat til hinanden. Kærlighed er ikke ond, selvom den kan føles ekstra intens. Kærlighed er god og varm. Kærlighed bygger på tillid og en gengældt respekt. Husk det ♥

Der er hjælp af hente på Facebooksiden Vold kan forekomme.

A new book. 12 chapters. 365 pages.

Jeg bliver altid så sentimental på årets sidste dag. Det forgangne år bliver spolet igennem som en film, ind i mellem rammer den mindeværdige dage der får mig til at trykke på pauseknappen, for at stoppe op et øjeblik og kigge tilbage. Her på årets sidste dag sidder jeg tilbage med et smil på mine læber, i modsætning til sidste år. Jeg skrev dette indlæg den 31. december 2016 og jeg kan ikke selv læse det uden at der triller en tårer over mine kinder. 2017 har budt på langt flere smil og glæder, en stabil hverdag med arbejde og struktur og en ny måde at prioritere vores tid på.
Jeg vil i dette indlæg give et lille kort tilbageblik over mine mest mindeværdige og personlige højdepunkter for 2016, inden jeg vil lave en lille opdatering omkring mine drømme, mål og ønsker for 2018.

Januar startede mildest talt som det værste mareridt og jeg må indrømme at jeg blot en uge inde i året tænkte: Åh nej. Jeg troede noget år kunne blive værre end 2016. Min far var indlagt på sygehuset over nytåret, hvilket i sig selv ikke gjorde starten på året til den bedste. Den 1. januar besøgte vi Caspers mormor og da vi kørte derfra havde vi i underbevidstheden at det blev sidste gang vi så hende i live. Den 2. januar rejste Casper til London for at arbejde i fjorten dage, men allerede den 4. januar måtte jeg ringe ham op med den værst tænkelige besked, nemlig at hans elskede mormor var gået bort og han måtte komme hjem. Puha, det tog ekstremt hårdt på ham og det er aldrig sjovt at se den man elsker være i sorg.
Vi har flittigt besøgt hendes grav det seneste år og det er jeg sikker på vi vil fortsætte med fremover.
Heldigvis vendte det negative sig til noget positivt herfra.
Januar bød på barnedåb for vores niece Laura samt meldingen om, at vi havde endnu et nyt familiemedlem på vej. Vi var på familietur i Lalandia, hvor vi fik grinet og hygget os en hel weekend. I februar fik vi fejret begge hundenes fødselsdag, jeg skrev under på min kontrakt med bloggers delight, startede fuldtid på mit arbejde og vi bookede en rejse til New York.
Foråret fløj afsted uden de store begivenheder og sluttede med en hyggelig weekend i Sea West med mine forældre, som et lille afbræk fra hverdagen. I juni nød vi de få gode sommerdage med lange gåture, aftenture til stranden så hundene kunne bade og grillmad. Juli stod på flere fødselsdage og ringridning, men bedst af alt, min bedste venindes bryllup. Det var den smukkeste dag i juli med høj solskin og den absolut bedste fest jeg nogensinde har været til. Jeg gav Mia en veninde tatovering som gave, hvilket vi fik lavet blot en uge senere.
I august fyldte jeg 26, hvilket jeg ikke umiddelbart synes var særlig fedt. Men man kan jo ikke løbe fra sin alder, man må bare se det i øjnene og næste gang fylder jeg altså 27. August sluttede med den fineste gave, min svoger og svigerinde gjorde os til tante og onkel. Det har været en fantastisk glæde at byde lille Clara velkommen i vores store verden.
Faktisk synes jeg også efteråret er fløjet afsted. Casper og nærmest samtlige familiemedlemmer har haft fødselsdag. Vi har været til barnedåb hos Clara og pludselig var tiden inde til at rejse mod USA. December startede som det mest vidunderlige eventyr i New York. Vi havde en perfekt kærestetur med tid til hinanden, hygge, shopping og oplevelser. Før vi så os om var det blevet jul med traditioner, familietid og nu er vi altså kommet til årets sidste dag.

Hvis jeg skal nævne de små ting, der har gjort mit 2017 endnu bedre, så må det første være at min far er blevet rask. Han har virkelig taget tyren ved hornene og er blevet den bedste udgave af sig selv. Jeg er så enormt stolt af ham og jeg er evig taknemmelig hver eneste dag. Jeg bekymrer mig ikke længere for ham hver eneste dag som i 2016, jeg ved at jeg vil have ham i rigtig, rigtig mange år endnu ♥ Desuden har jeg indgået en aftale med min bedste veninde om at vi skal ses mindst en gang om måneden. Vi bor et stykke fra hinanden og med travle hverdage er det ikke altid så nemt. Men vi har holdt det og jeg nyder det virkelig. Jeg sætter så stor pris på vores venskab og derfor er det vigtigt at pleje hinanden. At vores kærester også kan sammen har bare gjort det endnu sjovere, så de også ind i mellem kan få lov til at være med.
Den sidste ting må være at jeg er blevet mere positiv og har fået mere overskud til dem vi holder af, særligt vores familier og nærmeste venner. Jeg forsøger at tage hver eneste dag og udfordring med et smil. Der er altid noget godt i løbet af en dag og i bund og grund tror jeg, at det netop er min positive tilgang til hver eneste dag der har fået året til at flyve afsted.
2018
Nu er 2017 forbi og her i huset har vi de seneste dage snakket meget om forventninger eller rettere sagt forhåbninger for 2018. Jeg elsker at have noget at se frem til og derfor har jeg lavet en ønskeseddel for det nye år. Denne seddel skal være til inspiration og motivation i hverdagen, så de grå regnvejrsmorgener føles mere overskuelige. Det kan være ting jeg ønsker at opleve, noget jeg drømmer om at købe eller noget jeg gerne vil lære at kunne. Listen er ikke en guide der skal kontrollere mit år, der skal være plads til justeringer og spontanitet. Det jeg ikke måtte nå eller få mulighed for at opnå i år kan bare rykkes til 2019 og skal altså ikke gøre mit år dårligt på nogen måde. De ting jeg ønsker mig er dyre, så det er ikke helt realistisk at alt kan ske i løbet af blot 365 dage.

Jeg vil gerne rejse mindst to gange og meget gerne til byer eller lande jeg ikke tidligere har besøgt. Højt på min liste står en rejse til USA. Jeg vil gerne på roadtrip, men det skal der spares sammen til. Derfor er drømmen for 2018 at rejse til Florida og dase på en sandstrand ved Miami, shoppe og se basketball. Jeg kunne også godt tænke mig at gøre et kort ophold i New York på vejen hjem, det ville være fantastisk at gense byen vi elsker så højt.
Jeg vil også rigtig gerne se noget mere af Europa. Måske handler det i virkeligheden bare om at være spontan og tage på eventyr, frem for bare at sidde herhjemme og drømme.

Jeg vil gerne have en ny tatovering. Den behøver ikke være særlig stor og den må gerne være på mit højre håndled eller i nakken. Jeg har nogle forskellige idéer. Enten en jordklode, ordet family eller teksten there is a beauty in simplicity.

Jeg vil gerne giftes med Casper. Jeg drømmer om det fineste jule/vinterbryllup. Altså mine drømme for vores forhold er ikke små og der kommer hele tiden flere. Vi drømmer om en ny bil, gerne en sort Peugeot 3008. Jeg vil også gerne have en hundehvalp eller købe et hus der skal gennem renoveres, hvor der er plads til et mindst 3 meter højt juletræ. Ellers vil jeg i hvert fald gerne blive bedre til ikke at rode så meget her hvor vi bor nu.

Til sidst og måske en anelse overflødigt, så drømmer jeg om en smuk PH 50 lampe i farven coconut white, et nyt spisebord med sildebensparket og en større sofa i en lysere farve end den vi har nu.

Nu skal mine materielle ønsker lige tages med et gran salt. Det er udelukkende drømme og de kan løbende ændre sig. Når alt kommer til alt, så er det vigtigste for mig at dem vi holder af og vi selv vil forblive både raske og glade. Det et det største og inderligste ønske jeg har for de næste 12 måneder ♥

Tak fordi du har fulgt med i år. Det betyder så meget for mig og giver mig lyst til hver dag at blive bedre. Jeg arbejder hele tiden på at forny mig og være den mest ærlige udgave af mig selv. I januar vil jeg dele mit til dato mest personlige indlæg herinde, en historie jeg aldrig havde troet jeg skulle fortælle, men nu er jeg klar og jeg er spændt på at dele den med jer.
Nu er der blot tilbage at ønske dig og dine et lykkebringende og vidunderligt 2018. Jeg håber at du ligesom jeg giver dig selv plads til at have en masse drømme og til at være glad i hverdagen. Du fortjener det.

Godt nytår!

Arbejde, hemmeligheder og en rejse til New York

dsc00146Hvor skal jeg næsten starte. Jeg har været enormt stille herinde den seneste tid, faktisk har jeg dårlig samvittighed. Men der er en grund til mit fravær, eller rettere sagt min manglende synlighed. Jeg har nemlig arbejdet på en julekalender til jer, som jeg glæder mig utrolig meget til at dele med jer de kommende uger. I modsætning til de senere år vil der ikke kun være konkurrencer, men også “gør det selv”-idéer, opskrifter på julebag og forhåbentlig vil du kunne fornemme en masse personlighed bag hvert et indlæg ♥ Jeg har brugt hver en ledig time på at forberede blogindlæg, hver lyse time i weekenderne er blevet afsat til fotografering og i hverdagene sluger arbejde min tid. Der er noget dystert over at gå på arbejde i mørke for først at komme hjem når solen igen er gået ned og aftenkulden har taget over.
Grunden til jeg har knoklet som jeg har er for at kunne holde ferie. Det er nemlig lykkedes os at afsætte både vores hus og hundene til mine forældre en uges tid, hvilket har givet os mulighed for at smutte til New York på jule-/kærestetur. Jeg glæder mig eventyrlig meget og selvfølgelig vil jeg tage jer med på rejsen. Jeg lover at dele mine bedste tips, julestemningen og alt der ellers må følge med. Det er første gang i 14 måneder jeg skal holde ferie med Casper. Faktisk er det også første gang i et helt år jeg tillader mig selv at holde ferie og opleve noget andet. Det bliver fantastisk. Det er uden tvivl lige det vi trænger til for at få ny energi ♥
Når vi er retur står den på julehygge og julestemning herinde. Hver dag fra 1. december kan du kigge forbi klokken 16:00 og “åbne” en nye låge i min kalender. Jeg vil klart anbefale dig at holde øje hvis du drømmer om en ekstra julegave og forkælelse i den ellers dyre juletid. Måske bliver du en af de heldige vindere, der stikker af med super lækre præmier til dig selv eller en du holder af ♥ Glæd dig til præmier fra blandt andet Kähler, VertiPlants, Familiens Juledagbog og mange flere.

Jeg håber du vil læse med hver dag frem mod jul.
Kæmpe juleknus til dig fra mig.

Den hyggeligste måde at bringe juletraditioner og minder videre – Familiens Juledagbog

Familiens Juledagbog - Foto af HomehappyFamiliens Juledagbog - Foto af Homehappy“Der er noget ganske særligt over julens magi og de mange glæder vi deler i december. Julen har altid betydet noget ganske særligt for os. Hvert år når julemåneden nærmer sig, mærker vi den inderlige juleglæde og forventningerne der stiger. Julen er hjerternes fest og ikke mindst familiernes højtid. Tid tilbragt med familien samlet om julens traditioner og hyggelige stunder er det bedste der findes. Nogle øjeblikke vil være så intense, magiske og hjertevarme at vi tager os selv i at ønske de aldrig vil tage sin ende..”

Sådan lyder forordet i vores udgave af Familiens Juledagbog, der netop er kommet i handlen i dag. Da denne fantastiske og hyggelige julebog kom hjem hos Parcellet, hvor jeg jo arbejder, tænkte jeg straks; den må vi bare eje.
For Casper og jeg har julen været noget ganske unikt i alle de år vi har tilbragt sammen. Julen er blevet vores tid og jeg elsker hvert et øjeblik. Ærligt talt er vi ikke særlig gode til at vente. Herhjemme må vi derfor allerede den 15. oktober tage forskud på julens glæder i form af julemusik og småkager, hvilket vi i stor stil har gjort allerede. For mig handler julen i den grad om traditioner og ikke mindst, om at skabe hyggelige øjeblikke der bliver til livets minder. Netop derfor synes jeg at hele idéen bag Familiens Juledagbog er så fantastisk god. I bogen er der plads til minder fra 25 års juleaftener, der er plads til julefotos og bagerst kan familiens bedste opskrifter deles, så de aldrig går tabt. Bogen er perfekt til familien med små og større børn, til par som os og for dem der netop er blevet bedste forældre. Alt i alt er den perfekt for alle der ønsker at bringe familiens traditioner videre til de kommende generationer. Mit ønske med denne bog er at vi vil have den i familien i mange år og at vores børn, hvis vi en skønne dag får sådan nogle, vil føre bogen videre og mindes nogle af de mest vidunderlige og sjove juleaftener de har haft.

Bogen er oplagt som mandelgaveidé da den ikke koster mere end 249 kroner. Vigtigst af alt, så opfylder bogen samtlige kriterier for den perfekte mandelgave. Bogen kan bringe glæde for alle familiens medlemmer uanset alder og køn. Hvis barnet vinder mandelgaven kan du som forældre udfylde siderne og give barnet en ganske speciel samling af minder. Forestil dig bare når de om nogle år læser deres eget navn på linjen hvor der står “Hvem fik mandelgaven”.

Køb Familiens Juledagbog hos Parcellet lige her.
Familiens JuledagbogFamiliens Juledagbog Familiens JuledagbogFamiliens Juledagbog Familiens JuledagbogFamiliens JuledagbogFamiliens Juledagbog Familiens JuledagbogFamiliens JuledagbogFamiliens Juledagbog

Gør noget godt for dig selv: Få fornyet energi

21462645_1344731232304599_3978940411086163797_nDer er langt mellem dem – altså billederne af mig, men det her blev taget i lørdags på vej til fødselsdag og vidner om en pige, kvinde, kald mig hvad du vil, i balance. Jeg har den seneste tid gået rundt med en konstant følelse af træthed, jeg har følt mig stresset og mine nætter har været urolige.  Derfor tænkte jeg at det var på tide at gøre noget godt for mig selv og tage hånd om situationen, i stedet for bare at lade stå til og finde mig i det.
Jeg klikkede derfor ind på Sundhed Syds hjemmeside og gennemgik deres mange forskellige behandlingstilbud. Som udgangspunkt var jeg faktisk usikker på hvilken type behandling jeg trængte til, men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var netop den form for selvforkælelse jeg trængte til. De seneste uger har jeg shoppet, jeg har spist lækker mad og alle sådan nogle små gode dagligdags ting, for at belønne mig selv – men lige lidt har det hjulpet.

Da jeg sad og klikkede rundt var der særlig én behandling der fangede mig. Da jeg læste følgende “Bindevævsmassage skaber ”rum” og velvære i kroppen og giver kroppen mulighed for at genfinde sin naturlige balance”, da vidste jeg, at det var en bindevævsmassage jeg skulle have. Jeg skyndte mig at booke tid til sidste fredag efter arbejde. Om fredagen har jeg tidligt fri fra arbejde og jeg synes altid det er en god dag, hvis man vil forkæle sig selv. Jeg troppede op i Sundhed Syd uden at ane hvad der skulle foregå, men det skønne ved at komme der er at man altid føler sig velkommen og i gode hænder. Jesper der behandlede mig var super sød og imødekommende. Jeg fik et godt indblik i hvad behandlingen gik ud på og ikke mindst fik forklaret hvordan netop en bindevævsmassage ville kunne hjælpe mig, så jeg følte mig tryg og afslappet.

Bindevævsmassage er en behandling der hjælper kroppen til at udskille affaldsstofferne fra cellerne i vævet. Bindevævet er kroppens depot for affaldsstoffer, fedt og alle de negative følelser. Netop disse har været noget jeg har kæmpet lidt med den senere tid. Som faste læsere nok ved, så har jeg i nogle år været ramt af en svær depression og angst. Den type sygdom har gjort mig ekstra opmærksom på mig selv og på at stoppe op, hvis noget føles forkert. Det var jeg ikke god til før og det har uden tvivl været en af grundene til, at det hele kom så vidt.
Jeg er (7 9 13) aldrig ramt af sygdom og mit humør er altid godt, men pludselig begyndte trætheden at tage til, det blev sværere at stå op om morgenen, eftermiddagene virkede uoverskueligt lange og aftenerne bød på total træthed og udmattelse. Jeg oplevede muskelspændinger og en træthed i kroppen, som jeg ellers har været fri for det seneste år. Derfor begyndte mine alarmklokker at ringe.

Men det store spørgsmål er så nu: Kan jeg mærke en forskel?
Og svaret er ja. Ja det kan jeg virkelig.

Allerede lørdag morgen da vækkeuret ringede og jeg skulle på arbejde, følte jeg ikke samme træthed. Min krop må virkelig have arbejdet hen over natten. Som dagene er gået den seneste uge, har jeg mærket et voksende overskud. Min træthed er lige nu ikke-eksisterende, kun når klokken bliver 23 og det er tid til at gå i seng. Jeg har haft overskud til at lave ting efter arbejde, til at være social og mit humør har været meget bedre. Det har virkelig været en god uge, kan jeg ærligt sige. Det er første gang i flere måneder, at jeg ikke føler mig udkørt og nærmest kvæstet på en fredag. Næste gang jeg begynder at føle mig træt, irritabel og øm i kroppen, så ved jeg hvad der virker og jeg vil ikke tøve et sekund med at bestille endnu en omgang bindevævsmassage, så jeg kan få renset ud i kroppen og få ny energi.
Næste gang vil jeg også love mig selv, at jeg ikke venter lige så længe!

Gør noget godt for dig selv – du har sikkert fortjent det mindst lige så meget som jeg havde. Vi skylder os selv og vores nærmeste at passe på vores helbred. Der findes så meget godt du kan gøre for dig selv – så gør det ♥
Bor du i eller i nærheden af Sønderborg, så kan jeg virkelig kun anbefale jer Sundhed Syd.

God weekend søde venner!

Older posts