En helt uforglemmelig rejse

dsc08578
Nogle gange er der tanker man slet ikke kan slippe og minder der følger med særlige datoer. Sådan en periode gennemgår vi disse dage – heldigvis er det gode minder. De seneste dage er der to sange, der har kørt på repeat i mit hoved.

“Her name was New York, New York – She took your heart away oh my”

In New York, Concrete jungle where dreams are made of there’s nothin’ you can’t do. Now you’re in New York”

Den 22. marts var det præcis ét år siden Casper og jeg tog hinanden i hånden for at opleve New York og USA for allerførste gang. En rejse som vi spænding havde talt ned til og som levede op til alle forventninger, ja faktisk overgik det alt man overhovedet kan forestille sig. Det er helt vildt at tænke på, hvor hurtigt det seneste år er gået og hvor meget vi stadig snakker om oplevelserne, minderne og længes efter den store by, der aldrig sover. Tiden er fløjet afsted og minderne virker stadig så nære. Jeg havde aldrig nogensinde i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle forelske mig så inderligt i en by. Men det gjorde jeg. Det gjorde vi begge. Måske er det fordi forskellene er så store fra New York til lille Sønderborg, hvor jeg har boet i 25 år og kender hvert eneste lille hjørne og hver eneste lille sti.
Hver aften når vi går tur med hundene, så kommer vi automatisk på emnet. Vi snakker om de millioner af lys, lækre mad oplevelser, store bygninger og alt vi drømmer os tilbage til. Det virker helt kliché, men sådan er det. Jeg ved ikke om det er fordi vi ikke er færdige med at opleve byen, om det er fordi vi har en liste med hundrede ting vi gerne ville have oplevet og ligeledes hundrede ting, som vi gerne ville opleve igen. En ting er helt sikkert, det er at vi skal tilbage og det bliver allerede i 2017. Vi har faktisk det hele planlagt, men det vil jeg fortælle jer om snart. Lige nu tænkte jeg faktisk bare, at jeg ville dele nogle af de magiske steder med jer, som vi aldrig vil glemme ♥

dsc08546 dsc08760 dsc08900 dsc08918 dsc08928 dsc09027 dsc09029 dsc09115 dsc09131 dsc09341 dsc09369
dsc09006Har du et favorit sted? En by der betyder noget særligt for dig?
Eller er der et sted du bare skal opleve?

Tid til forandringer

Never be afraid to start over. It’s a chance to rebuild your life the way you wanted all along

17265076_1175131509264573_4639856179822173781_n
For bare et halvt år siden, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle være nået hertil hvor jeg er i dag. Jeg kan se mig selv i spejlet hver dag og rent faktisk se et menneske der lever. Jeg har haft verdens dårligste selvtillid og havde nærmest accepteret, at jeg aldrig skulle få det bedre. Jeg var sikker på, at jeg altid skulle gå herhjemme og føle mig som en fiasko. Men alting ændrede sig i efteråret og nu er jeg så evig taknemmelig.
Efter flere år krævede det blot ti uger med gruppeterapi før jeg fik øjnene op for, at jeg endnu ikke var klar til at overgive mig og starte en lang, sej kamp i psykiatrien. Jeg mærkede for første gang alt i mig gøre modstand. Jeg fik en pludselig lyst til at gøre en ende på den kamp, der på det tidspunkt virkede så uoverskuelig lang – og fra det ene øjeblik til det andet, følte jeg behov for at tænke på mig selv. Hvad vil du og hvor vil du gerne se dig selv om et år. Sådan spurgte jeg mig selv og jeg blev særdeles overrasket over mit eget svar. Livsmodet og energien var vendt tilbage, tilsyneladende for at blive. En aften i oktober gik jeg ned i stuen til Casper og sagde: Jeg har sendt en ansøgning. Der var lige et job, som jeg godt kunne tænke mig og på jobopslaget stod mit navn nærmest skrevet. Alt virkede pludselig så rigtigt, at jeg slet ikke kunne slippe tanken og heldigvis gik der ikke mere end et par dage før jobbet var mit.
Nu er der gået fem måneder og jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har været så glad og mærket roen. Jeg har fundet et godt sted i livet og det er sjovt hvordan alting lige pludselig giver meget mere mening. Jeg har arbejdet 25 timer, fået trænet hver eneste uge og opdateret både blog og Instagram. Jeg har haft overskud til Casper, hundene, familie og venner – alt sammen noget, som jeg i flere år har forsømt og forsøgt at undgå.
Det var tidspunktet i mit liv, hvor der skulle ske nogle forandringer – sådan et tidspunkt er jeg nået til igen.
Jeg har fået et stort ønske opfyldt med en kontrakt hos Bloggers Delight, hvilket har givet mig endnu mere blod på tanden til at skrive og fotografere, som jeg holder uendelig meget af. Men jeg er også nået til et punkt i min hverdag, hvor jeg er klar til endnu større udfordringer. Derfor starter jeg i morgen op som fuldtidsansat på mit arbejde. Det er første gang siden efteråret 2012 at jeg skal arbejde 37 timer i ugen og jeg er så spændt! Det føles fantastisk at være en helt almindelig dansker, der kan stå op hver dag og tage på arbejde, for om eftermiddagen at komme hjem til mine tre drenge.

Det jeg vil sige med dette indlæg er, at uanset hvor du befinder dig i dit liv – så er der endnu ikke noget, der er for sent. Alting kan vende når du mindst venter det og fordi nogen vil dømme dig ude, er det ikke ensbetydende med at du skal give op. Der er altid et håb og hvis du inderligt ønsker dig noget, så er det aldrig for sent ♥

Selvforkælelse, motivation og en Instagram konkurrence

Hej venner
Det er efterhånden længe siden jeg har købt noget der bare var til mig. Jeg ender oftest med at prioritere vaser, porcelæn, lamper og møbler frem for noget jeg selv kan bruge. Det er af en eller anden grund både lettere og sjovere at klikke boliginteriør hjem online eller bære en pose hjem fra Bahne, tingene passer altid perfekt ind, ligesom jeg på forhånd havde forestillet mig det. Sådan er det altså bare sjældent med tøj og derfor synes jeg af og til det kan være lidt demotiverende. Tilgengæld synes jeg der noget rigtig fedt over ure og smykker. Og det er netop det, vi skal snakke lidt om. Jeg har nemlig endnu engang ladet mig friste af et smukt ur, som jeg efter nogen tids overvejelse bare måtte eje.
Jeg ser faktisk nogle klare ligheder i selve købssituationen når det kommer til ure/smykker og eksempelvis lamper og anden interiør. Ofte er det ting man længe har kigget på og ønsket sig. Beslutningen vil ofte være velovervejet og du ved nøje hvad du er på jagt efter. Personligt laver jeg altid ønskelister løbende hen over året der kan bruges til jul og fødselsdag, men også for at motivere mig selv. Går det godt eller præsterer jeg noget særligt, så synes jeg det er fedt en sjælden gang i mellem at opfylde et af disse ønsker.

Ligesom jeg i min nordiske indretning er vild med det enkle, rene look uden for megen larm, gør det samme sig gældende for min personlige stil. Jeg er meget mærketro både når jeg indretter, køber sko eller udvælger mig et nyt ur. Jeg har en stor svaghed for GANT, som ene og alene er opstået på baggrund af deres smukke design og enkle, eksklusive linjer. For et par år siden gav jeg Casper et GANT ur i julegave og siden har jeg ønsket mig et selv. De ure jeg har, er fra Daniel Wellington og har læderrem – og nu har jeg altså for første gang nogensinde forelsket mig i ure med lænke. Det hele går ganske fint for tiden og jeg er stolt af mig selv, min udvikling og det sted jeg befinder mig i dag. Af den grund var tidspunktet det rette for at være lidt god mod mig selv – derfor sidder dette smukke ur nu omkring mit håndled.

homehappy-gant-park-hill16865203_1161402440637480_3252114474157906356_n
Mangler du motivation i hverdagen, så kan jeg virkelig anbefale dig at lave et moodboard. Det er noget vi har stor glæde af herhjemme og som jeg gerne vil dele med jer, hvis i ønsker det. Et moodboard er ønsker og drømme, der kun kan realiseres hvis man kæmper og inderligt ønsker det. Jeg er vild med idéen og det har altså resulteret i denne lille materielle glæde.

17021946_1161402457304145_6782194359534000642_nhomehappy-gant-muubs
Men…
Det er ingen rigtig glæde, hvis ikke vi kan dele den. På min Instagram profil vil Urfabrikken gerne forkæle én af jer med et Gant Park Hill dameur magen til mit til værdi af 1.490 kroner. Så drømmer du også om at forkæle dig selv eller hende du holder af, så ville jeg kigge forbi og deltage lige her.


Konkurrencens præmie er sponsoreret af www.urfabrikken.dk

Hvorfor er det så svært at ændre sine dårlige vaner?

dsc07373
dsc07404
Jeg ved ikke om det er mig, der har en rygrad som en regnorm eller om det virkelig er så svært for alle. I mit lokale fitnesscenter står der “Det tager 3 uger at få en ny god vane” – men mit store spørgsmål er så bare…
Hvordan i al verden skal jeg klare 3 uger uden min dårlige vane?
Okay, jeg har faktisk ret mange gode vaner og ikke så mange dårlige. Ingen af os ryger og det vildeste vi kan finde på er et dele en flaske vin i weekenden. Samtidig med det spiser vi almindeligt og træner fire gange i ugen, men alligevel så er der bare noget jeg ikke kan modstå. Mine tænder skriger efter sukker! Jeg tænker på lakridser, flødeboller, kage og cola hver eneste aften og jeg må gang på gang overbevise mig selv om, at jeg sagtens kan klare mig uden og frugt smager lige så godt, det gør det også – men det er bare ikke det samme og det ved mit hoved udmærket godt. Uanset hvor ihærdigt jeg forsøger, så ender jeg altid ud med en hovedpine af den helt store slags og en umådelig lyst til at løbe hen på tanken, blot for at hælde en halv liter cola ned på nul komma fem. Jeg bliver så lækkersulten når folk poster billeder af deres fastelavnsboller og store slikskåle. Mine forældre har altid kaldt mig en sukkergris og det er egentlig utroligt at jeg klarede mig de første 20 år af mit liv uden at det satte sig på sidebenene, men det gør det altså nu.

Vi har forsøgt at lave en aftale om, at vi skal undvære disse ting i hverdagen så vidt muligt. Men uden det bliver fanatisk, for hold op hvor ville livet være kedeligt så. Jeg tænker altså også umiddelbart at de her sprøde Spangsberg flødeboller går bedre med min nye Hammershøi tekande, end en skiveskåret avokado havde gjort det – selvom disse også er ultra populære på Instagram nu om dage. Jeg bliver dog selv langt mere fristet af de usunde billeder, men måske er det bare min egen undskyldning for selv at fotografere kager og fredagens bland selv-slik – men er det så for billedernes skyld eller for at kaste mig uhæmmet over de søde sager efterfølgende, ja skal vi ikke bare lade de ord stå åbne til eftertanke.
dsc07382 dsc07388
De lækre flødeboller blev spist i løbet af weekenden, nu havde jeg også sukket efter dem hele ugen. Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg ville opnå med dette indlæg, måske er det bare et spinkelt forsøg på at retfærdiggøre mine svagheder. Det kan lyde ret kliché, men at dele det bekræfter mig måske også i at mit problem ikke er så stort endda og jeg nok langt fra er den eneste, der har en halvdårlig vane – eller en sød tand.
I det mindste fik i set min smukke nye tekande. Jeg er smask forelsket i den, præcis som jeg er i alt andet der står Kähler på, men det er en helt anden snak. Vi har vel alle vores små svagheder og er det ikke bare dem der gør os til dem vi er? Vi er jo kun mennesker og det er ikke os der har valgt, at der skulle eksistere gode og dårlige vaner. Vel?

Mine bedste tip til hverdagsglæde

Hej venner ?
Så er mandagen skudt i gang og dermed også den nye uge. Jeg ved slet ikke hvor tiden bliver af disse dage. Ugerne går hurtigt, men weekenderne endnu hurtigere. Fredag eftermiddag kørte vi afsted mod Lalandia i Billund, hvor vi var inviteret på familieweekend af min svoger og svigerinde. Vi havde nogle skønne dage med leg og grin. Før vi så os om var det blevet søndag eftermiddag og vi befandt os herhjemme, dødtrætte og virkelig uoplagte på den nye uge. Og sådan får jeg det faktisk ind i mellem.
Det er ingen hemmelighed, at jeg i flere år har været plaget af depression – men for hvert år der går, bliver det lettere at kontrollere mit eget helbred. Jeg føler inderst inde, at jeg har vundet kampen over de triste, dystre og kedelige tanker, som tidligere hjemsøgte mig. Særligt i de mørke vinterperioder.
Men jeg tror på, at en ændret tilgang til hverdagen kan være redningen for mange. Det har den i hvert fald været for mig. Tidligere kravlede jeg under dynen så snart jeg kom hjem om eftermiddagen fra oktober til marts, jeg kunne nærmest tvinge mig selv syg – hvis der ventede en lang og uoverskuelig dag. Jeg var sur 6 ud af 7 dage og pludselig fik jeg nok. Jeg vidste dog ikke selv at jeg var nået til dette punkt, før jeg begyndte at bemærke små ændringer i hverdagen.

Før tænkte jeg altid at at regnvejsdage var grund nok til at blive hjemme, men det er vitterligt endnu bedre at have været ude og komme hjem i varmen, tænde lys, kravle under en plaid og drikke en kop te. Det var små hverdagsting som træning der hang mig ud af halsen fordi jeg følte mig træt og uoplagt, men så snart træningen er overstået – så føler jeg mig træt på en overskudsagtig måde. Jeg kunne klage i uendelig mange timer over grå efterårsdage, snevejr og kulde. Nu nyder jeg det – mest af alt fordi hundene gør og så forsøger jeg at finde det bedste frem i hver eneste ting, som jeg før kunne afsky.16114277_1119249048186153_3257255978854373867_nMen jeg ved også, at de tanker ikke kommer af sig selv. Det er så vigtigt at stoppe op og nyde nuet, leve hver dag og sætte pris på de mindste ting i hverdagen. Men for nogen er det altså lettere sagt end gjort. Personligt har jeg fundet ud af, at hvis jeg skal stå glad op hver morgen og se det positive på en regnfuld mandag, så kræver det at jeg har en “gulerod” hængende foran mig. Det kan være noget at se frem til, som jeg i hverdagen kan gå at glæde mig over. Dét, der har den allerbedste effekt på mig er en ventede rejse eller oplevelse. Hvis jeg ved, at der er booket flybilletter eller et hotel – så kan jeg sagtens vente et år og glæde mig hver eneste dag. Det er lidt mærkeligt, men på den måde kan jeg holde min hverdagsgejst oppe og knokle i timevis uden at tænke negativt. Jeg kan mærke januar har været en sej kamp at komme gennem i år, men jeg kan se et lys forude. Vi snakker nemlig nu om, at vi vil tilbage til New York og det ville passe os begge super godt, hvis det kunne blive sidst på efteråret her i 2017.
Vi vil endnu ikke bestille, da vi gerne vil være fleksible i forhold til NBA kampe og juletræstænding ved Rockefeller Center. Men vi har derimod overført penge til ferieopsparing den sidste tid og aftalt at fortsætte, med målet om New York for øje. For mig er det en kæmpe motivation og jeg glæder mig inderligt, til vi kan klikke bestil og begynde at planlægge vores rejse ?

Det behøver selvfølgelig ikke være kæmpe store “gulerødder” hver gang, men herhjemme fungerer det. Mit bedste råd er derfor at finde noget at se frem til, hvis hverdagen synes trist og grå. Det kan være udsigten til en lækker middag bestående af din livret, en tur i biografen, en ny lysestage eller taske. Find dine ønsker og sæt dig nogle mål for at de kan gå i opfyldelse og du kan være stolt af dig selv hver dag. En rigtig god idé kunne være at lave et moodboard – se eksempelvis hvordan mit ville se ud netop nu.
Moodboard Homehappy januar 2017Mit moodboard består af ting jeg virkelig ønsker mig, men som jeg ikke nødvendigvis behøver at have. Det kan være gaveønsker eller selvforkælelse. Du bestemmer selv kravet for at opnå dit mål og bedst af alt din belønning. Super inspirerende og motiverende ikke mindst.
Hvordan ville dit moodboard se ud lige nu? ?

Older posts