Babyudstyr: En helt ny verden

Hvad skal man have til baby?

Åh ja, det spørgsmål har jeg stillet mig selv op til flere gange over de seneste uger. Jeg har prøvet at samle inspiration fra diverse hjemmesider, forretninger og veninder omkring mig med børn. Jeg har prøvet at lave en liste med must-haves inden baby melder sin ankomst. Her er min guide til hvad vi skal have i hus før fødslen, en oversigt over noget af det vi allerede har købt og en liste over ting, som godt kan vente lidt endnu.

Som førstegangsmor synes jeg det er svært at vide præcis hvad man har brug for, det hele er så individuelt og jeg har det ikke særlig godt med overflod. Derfor har Casper og jeg nøje udvalgt de ting, som vores baby skal have. Vi har valgt at vi vil bruge penge på kvalitet frem for kvantitet, netop i håb om at tingene holder længere og rent faktisk kan blive brugt.

Vi har endnu ikke købt det hele, men vi er godt igang. Jeg synes de her babykøb er så hyggelige og det får af en eller anden grund ventetiden til at virke lidt mere overskuelig. Jeg synes der findes så mange fine ting og efter vi fandt ud af, at vi venter en dreng er det kun blevet endnu mere sjovt og særligt at vælge ting.
Der er selvfølgelig også mange andre ting, som man har behov for. Jeg ved endnu ikke om vi køber disse ting før fødslen, ønsker os dem eller køber dem som behovet opstår. Men den liste får du lige her:

Plejeprodukter, neglesaks, kam, mm.
Højstol med babyindsats
Aktivitetsstativ
Legetæppe eller kravlegård
Babylegetøj
Babynest
Amme-BH’er
Bamse og nusseklud, hvilket vi allerede har købt fordi det er hyggeligt : )

Her er et udpluk af de ting vi allerede har købt, dog lige med undtagelse af aktivitetsstativet, men det er jeg helt sikker på vi skal have. Jeg synes det er sådan en smart model fra Franck & Fischer fordi det nemt kan foldes sammen, så det ikke fylder noget. Vi har købt et blødt legegulv han kan ligge på under det.
Vi har valgt Sebra sengen, som var et af mine store ønsker. Jeg synes det er smart, at den kan vokse med barnet og derfor har en lang levetid. Mod alle forventninger jeg nogensinde har haft, så har vi valgt den i farven forest lake blue og en sengerand fra Sebra. Puslepuden var jeg også sikker på skulle være en Leander, fordi de er så praktiske. Jeg har fundet et par søde plakater hos Desenio og skylampen er en gave fra mine søde venner hos DesignMe.
Bamserne og nussekluden er fra JellyCat, fordi de er de blødeste der findes. Casper har valgt han skal have den søde grønne dino og jeg er sikker på han kommer til at elske den. Bobles er selvfølgelig ikke et must fra start, men vi har fået kyllingen i gave og købt lidt selv fordi der var 50% rabat i Magasin. Jeg arbejder jo i en webshop, som snart bliver til en baby- og børnebutik i Sønderborgs gågade. Jeg har arbejdet her i godt 3 år og har derfor dannet mine egne indtryk og fundet mine personlige favoritmærker. Et af dem er Serendipity, som laver det blødeste økologiske tøj. Pusletasken blev en CAMA Copenhagen, som matcher den barnevogn vi har valgt på en prik. Vi har købt Cam Cams store, bløde stofbleer og babyhåndklæder med hætte fra Liewood.

Som udgangspunkt har vi ikke rigtig købt noget i størrelse 50, kun et enkelt sæt og to heldragter. Grunden til det er, at jeg synes det er så ærgerligt hvis det bare skal ligge i skuffen og aldrig blive brugt. Jeg vil hellere skynde mig at bestille noget efter fødslen, hvis det viser sig han er en lille en.
Derudover har vi udelukkende købt tøj i størrelse 56 og 62, så vi har til den første tid. Jeg vil hellere købe noget løbende når vi ved hvad han er for en, hvor hurtigt han vokser og hvordan vejret er.

Jeg er selvfølgelig ikke ekspert. Faktisk er jeg jo helt grøn og uerfaren. Min tanke er dog, at min liste forhåbentlig kan være til inspiration for nogen og at jeg efter hans ankomst kan dele mine erfaringer om hvad der har fungeret for os, hvad vi har været glade for, manglet eller haft for meget af.

God aften ♥

1 kommentar

  • Tina

    Hold op en liste, det koster at blive forældre!
    Håber I kan få noget af det i gaver og måske nogen vil donere mod blogindlæg.
    Ønsker jer en dejlig weekend og nyd maven og livet derinde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyudstyr: En helt ny verden