Efterårshygge: Skab en hyggelig stemning med lys

Bliv klar til jul med Søstrene Grene

Julen står for døren – herhjemme gør den i hvert fald.
I mit barndomshjem havde vi en regel om, at man måtte starte med at høre julemusik i bilen d. 15. oktober og den tradition har fulgt med mig og er nu blevet vores. Faktisk plejede vi også at høre en julecd mens vi kørte gennem de første tunneller i Østrig på vej til Italien hver sommer og jeg så gamle julekalendre på VHS. Nu er cd’er og VHS skiftet ud med Spotify og streamingtjenester, men vi er faktisk blevet værre – vi har nemlig allerede set Alene Hjemme-filmene mere end 10 gange siden i sommer. Både Casper og jeg har enormt store julehjerter og vi elsker alt julen medfører. Det er bare vores ting.
Vi har naturligvis allerede købt årets første julepynt og gavepapir, for nyt skal der til hvert år. Tænker jeg ud i fremtiden, så kan jeg godt regne ud at vi snart har brug for mere plads. Vi løber snart tør for steder at kunne stille og hænge pynten i juletiden, men mere kritisk står det faktisk til årets resterende måneder – der er nemlig ikke meget plads tilbage på loftet til alle vores kasser. Men altså, man skal aldrig gå ned på julepynt.

Det her indlæg skal ikke handle mere om mig, men derimod om Søstrene Grenes smukke nye julekollektion der kommer i handlen den 25. oktober. Jeg synes billederne skal have lov til at tale for sig selv, for nyhederne er virkelig flotte ♥
Jeg skal helt sikkert et smut forbi Anna og Claras skønne forretning her i Sønderborg den 25. oktober, eg har kig på flere fine stykker juletræspynt, kagedåserne, de klare kugler med lys og det røde gavepapir med juletræer. De smukke billeder er venligst lånt af Søstrene Grene

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårshygge: Skab en hyggelig stemning med lys