Sådan planlægger du det perfekte babyshower

Livsglæde, lyst og energi. Men er jeg egentlig ALTID glad?

Okay, i dag har jeg haft en af de dage.
Dagene jeg taler om, er de dårlige. Vi har dem alle sammen, det kan man nærmest ikke undgå i et helt almindeligt menneskeliv. Dog er mine nok en smule anderledes end de flestes. En dårlig dag for mig sidder i hovedet, det er tanker jeg kæmper med og en tung knude i maven, der gør mig frustreret, men jeg er egentlig aldrig sur.
Hvis jeg spoler tiden to år tilbage, så er det unægteligt svært ikke at sidde tilbage med et skævt smil på læben, for hvis jeg selv skal sige det, så er jeg kommet virkelig langt. Jeg har aldrig fortalt dette og jeg har været i tvivl hvorvidt det var noget jeg havde lyst til, men jeg kan se flere og flere åbne sig op på de sociale medier. Jeg beundrer hvordan man kan sidde og fortælle om livets udfordringer, hårde dage og sorger mens de står på. Sådan en type er jeg bare slet ikke, hvor end jeg gerne ville være det. Jeg analyserer, tolker, prøver at forstå, for igen at analysere og tolke på ny.
Jeg har altid elsket det danske sprog og faget i skolen. Jeg elsker at skrive og lade ordene flyde ud af min krop gennem tasterne der klikker uden pauser på mit slidte keyboard. Jeg skal bearbejde ting over en periode før jeg er klar til at dele ud. Tidligere på året fortalte jeg om et stormfuldt forhold med stor betydning – seks år senere. Sidste sommer delte jeg en personlig beretning fra min studenter tid – seks år senere. Ting tager tid for mig.Indlægget her blev født efter jeg i forgårs modtog en rigtig sød besked på et af mine Instagram-billeder. Der stod: “Du udstråler bestemt den dejligste energi. Den slags “smitter” heldigvis” Wauw.. Og den fortsatte: “Dejlig læsning med alt du foretager dig. Det udstråler i den grad livslyst/livsglæde.”
Jeg blev så glad. Helt nede i maven. Samtidig kom jeg til at tænke på, at jeg måske snyder jer. Jeg deler meget sjældent mine dårlige dage. Jeg viser aldrig mig selv fra mine sorgbare sider og typisk holder jeg mig bare fra medierne og bloggen når jeg har en lorte dag, for ja dem har jeg altså også.
I 2013 ramte jeg en psykisk mur, jeg ikke havde troet eksisteret. Gennem mine unge dage har jeg kæmpet mine kampe, jeg har budt mig selv nogle krævende relationer og mistede mig selv på vejen. Jeg har tidligere modtaget hjælp fra en fantastisk dygtig psykolog, men pludselig føltes det som om livet forsvandt mellem mine hænder og jeg mistede al kontrol fra det ene øjeblik til det andet. Jeg endte med at starte et langt forløb i psykiatrien, der de første mange måneder gik ud på at finde en medicinbalance, der gjorde mig stabil og i stand til at tale. Et forløb der fik vægten til at stige med 35-40 kilo og fik mit i forvejen ikke-eksisterende selvværd til at gå i minus.
Jeg endte med at få en diagnose i form af en personlighedsforstyrrelse, hvilken er egentlig sagen irrelevant – for det blev min redning. Jeg blev placeret i et indledende gruppeforløb, hvor jeg simpelthen ikke kunne se mig selv. Efter otte gange besluttede jeg mig for, at jeg skulle være rask. Jeg stoppede med medicin, tabte mig 25 kilo, fik et virkelig godt arbejde og begyndte at genopbygge de vigtigste relationer i mit liv.
Til september er der gået to år. Den dag i dag står jeg op med et smil på læben uanset om det er mandag, torsdag eller lørdag. Jeg prøver altid at finde det bedste frem ved små, for nogen, ubetydelige hverdags ting.
Jeg har prøvet at have så dårlige dage, at jeg ikke ønskede at vågne. Jeg har haft det så skidt, at jeg ikke engang kunne holde ud at ligge i sengen men hellere ville ligge under den. Dengang kunne jeg ikke skjule det, men det kan jeg nu. Jeg har lært at holde fokus på det positive, hvilket smitter af på mine omgivelser og så forsøger jeg så vidt mulig aldrig at sige hvis jeg har det skidt. Jeg har lært at leve med mit sind. Jeg slipper aldrig af med mine inderste udfordringer, men jeg har formået at omdanne dem til en lille trofast ven, der altid sidder på min skulder og hjælper mig på vej.
Jeg er altså ikke en evig lykkelig jubelidiot, men jeg smiler altid. Uanset hvad.
Et smil kan bringe dig langt i livet. For mig har det været altafgørende at slippe det, der har påvirket mit humør negativt. Jeg har lært ikke at hæfte mig ved småting og i stedet bare fokusere på det positive i min situation i nuet.
Jeg er livsglad og jeg har lyst til livet, til at rejse, til at være forelsket, til at grine med mine veninder, til at fejre festlige begivenheder og kaste mig ud i nye udfordringer. Noget jeg egentlig ikke havde troet var muligt for to år siden.
Billedet er taget i dag, på en af de dage – og opsummerer vist præcis tankerne bag disse 851 ord ♥

Nu vil jeg gå en aftentur ved vandet med mine tre og nyde den friske luft og vores vidunderlige omgivelser her i Sønderborg inden sengetid. Det er uden sammenligning den bedste afslutning på sådan en varm sommerdag.
Godnat fra mig.

   

2 kommentarer

  • Tina

    Så fint et indlæg du har skrevet:-)
    TTT=Ting Tager Tid.
    Jeg fortæller heller ikke alle alt og kan også være sin tid om endelig at fortælle noget.
    Jeg håber du fik travet en smuk tur:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er skøn ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan planlægger du det perfekte babyshower