Et personligt spisebord og kontraster

Inspiration til fars dag: 9 gaveidéer

Udover vejret, temperaturen og de mange solskinstimer, så fortæller kalenderen også at det snart er sommer.
Årets første sommermåned byder blandt andet på fars dag og akkurat som mors dag, så synes jeg det er en dag, der er værd at markere. Min far har været igennem en lang sej kamp de seneste år og han er så sej, jeg er stolt af ham og jeg værdsætter hvert et minut jeg har med ham. Min far er uden tvivl min bedste ven ♥ For mit vedkommende er gaven allerede købt, men det skal ikke afholde mig fra at lave en gaveguide, som du måske kan have glæde af.
Jeg har endnu engang været på jagt hos Connox, hvor jeg har fundet inspiration til ni gode gaveidéer til fædrene Jeg har udvalgt nogle idéer i en forskellige prisniveauer, for det er jo slet ikke prisen det kommer an på. Derimod synes jeg det handler om gavers gemmeværdi og at man giver noget der kan bringe glæde i mange år.

Homehappy-Connox-Fars-Dag

Lad os starte med en nyhed fra Kay Bojesen, den smukke Sedan i naturligt egetræ. Bilen i passer ind i de fleste hjem og vil kunne stå både i stuen, kontoret eller på arbejdspladsen. Bilen er maskulin, men samtidig utrolig elegant. Jeg er sikker på min far ville elske den. I øvrigt synes jeg også den kunne være en rigtig god gaveidé til barnedåb ved en dreng eller som studentergave til en ung fyr. En anden smuk gaveidé kunne være et vægur fra Georg Jensen. Præcis som bilen, er designet tidløst og helt enkelt, hvilket jeg tror falder i de fleste mænds smag.
kb_39215_05living_ss15_koppel_closeup_01Resten af gaveidéerne er måske en anelse mere brugbare og har en funktion, udover at være lækkert design.
Noget vi herhjemme er utrolig glade for, er det lange skohorn fra Normann Copenhagen med magnet til ophæng på væggen. Vi bruger det mindst fem gange om dagen – faktisk har vores forældre også kastet deres kærlighed over det, så nu hænger der også et ved mine og Caspers forældre. Et skohorn er virkelig undervurderet, for det gør virkelig hver dag lidt lettere.
Faktisk har vi selv en del af de ting der fremgår af collagen, da det er noget Casper har ønsket sig gennem tiden. Blandt andet den elegante wine breather fra Menu. Vi elsker at lave mad sammen og nyde et glas vin. Uanset hvilken vin der hældes på karaflen, så bliver den bare en tand bedre.
En anden ting vi er rigtig glade for er Eva Solos grillsæt. Kvaliteten er virkelig god og designet er super lækkert. Vi bruger det hver gang vi griller og det ser stadig ud som nyt.
De næste to idéer er fra Stelton. Igen er det to ting Casper har fået i gave og derfor tænker jeg, at det nok kunne bringe glæde hos flere mænd derude. Vi har hele Steltons Pure Black knivserie. Jeg er virkelig vild med designet og at det er helt mat sort. Det er nogle fantastisk gode knive og vi bruger dem dagligt. De ser samtidig enormt godt ud at have hængende i køkkenet på en knivmagnet.
Den anden ting er Steltons ikonsike termokander. For mig er det indbegrebet af en god far-gave. Mine forældre har altid haft termokanden og den har stået på bordet når vi fik morgenmad, eftermiddagskaffe og havde gæster. For et par år siden gav jeg dem en ny lyseblå model, tiltænkt at de kunne bruge den i haven om sommeren. Vi drikker ikke selv kaffe, men vi har den i rustfri stål. Jeg synes man skal have en termokande at stille på bordet hvis der kommer gæster til kaffe og kage.
stelton-isolierkanne-em-77-1-l-seafoam-em-77-0-5-l-hellgrau-situationDe sidste idéer for dette indlæg er lidt mere “kun” til far.
Jeg har udvalgt et par lækre høretelefoner fra Libratone, et mærke der står højt på ønskesedlen her i huset. Min bedre halvdel vil så gerne have et par højttalere, så vi kunne have musik i hele huset. Jeg må hellere kigge nærmere på det når det bliver hans fødselsdag og jul. Det er sådan en rigtig mandlig gave, lidt nørdet og virkelig cool.
Den sidste ting er et par gode ølglas der kan hives frem når venner og familie kigger forbi. Vi ejer faktisk ikke nogle ølglas, men jeg kunne godt tænke mig vi fik et sæt til minimum seks personer fra Spiegelau. Vi har både rød- og hvidvinsglas derfra, så det ville give god mening. Desuden synes jeg de har nogle fine faconer, der ville klæde et hvert dækket bord. spiegelau-bier-ambiente-1
Jeg håber min guide har været til inspiration. Ellers er der flere gode gaveidéer at hente til manden hos Connox.
Du finder et stort udvalg af gaver til ham lige her.

©Kay Bojesen Denmark, Georg Jensen, Spiegelau & Stelton
Billedkilde: Connox

   

2 kommentarer

  • Det er altid rigtig svært at finde en god gave til fars dag – eller til mænd generelt, så mange tak for de gode ideer.

    Jeg arbejder selv hele tiden på at opdatere mit site med gaveideer til ham, så det indeholder noget for enhver smag: https://gaveinspiration.dk/gave-til/ham/

    Det jeg kan se på mit site er at oplevelsesgaver er et kæmpe hit til fars dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homehappy

      Hej Henrik,

      Ja det er svært at finde på gaver til mændene i ens i liv. Især hvis det skal være personligt, så handler det altså om at være kreativ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et personligt spisebord og kontraster