Kan man bo til leje som boligblogger?

Verdens bedste sommerkage

Jeg elsker kage og søde sager, det skal slet ikke være en hemmelighed. Dog er min personlige yndlingskage faktisk ikke særlig sød, den er derimod frisk, let og lækker. Kagen er en frugttærte, der indbyder til fri dekoration. Min mor laver den altid til min fødselsdag og andre dage, hvor hun vil gøre mig glad og når der er for længe i mellem laver jeg den bare selv.
I fredags forkælede jeg mine søde kollegaer med denne friske sag og vi endte med at spiste op, selvom vi kun var fire. dsc05454
Jeg kan godt lide de jordbærtærter man køber hos diverse bagere, men jeg synes typisk der er lige lovlig meget creme og gelé i forhold til mængden af jordbær. Derfor tænkte jeg at du måske kunne have lyst til at forkæle dem du holder af med min favorit sommerkage, nu hvor vi har helligdag og for mange også forlænget weekend.

Dejen:
Ælt 150 gram hvedemel, 50 gram sukker, 100 gram smør og 1 æggeblomme så det bliver til en fast masse.
Form dejen til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet i mindst en halv time.
Smør din tærteform, rul dejen ud og læg den i formen. Prik huller i bunden med en gaffel.
Bag den cirka 20 minutter på nederste rille i ovnen ved 180 grader.

Når dejen kommer ud af ovnen fordeles 100 gram hakket mørk chokolade over bunden, så det smelter. Fordel chokoladen over hele bunden, så laget ikke bliver for tykt og lad dernæst kagen køle af.

Cremen:
Pisk 1 æg, 1 spiseske sukker og 1 ½ teske maizena.
Lun 1 ½ deciliter mælk. Bland det i æggemassen og hæld det tilbage i den varme gryde.
Tilsæt ½ teske vaniljesukker og rør godt rundt. Lad cremen køle af.

Pynten:
Her sætter kun fantasien og supermarkedets udvalg af frugter grænser.
Min mor plejer at lave ringe af frugter, så man får lidt af hvert. Et par gange har vi også dekoreret den som et flag. Denne gang har jeg lavet et stort miks af nektariner, kiwi, brombær og hindbær. Personligt kan jeg godt lide når kagen ikke er perfekt i sit udtryk. Jeg elsker bær og søde sommerfrugter. Havde Bilka haft det, så havde jeg også valgt abrikoser og friske jordbær til denne kage – men det må på næste gang.
dsc05416dsc05341 dsc05342 dsc05343 dsc05413 dsc05442 dsc05446
Både kagefad og opsats er fra Kählers Hammershøi kollektion.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan man bo til leje som boligblogger?