Inspiration til mors dag: 9 gaveidéer

Kan man bo til leje som boligblogger?

Annonce for Danmark Bolig


dsc03786-2Kan en boligblogger bo til leje? Svaret er ja. Det gør jeg nemlig.
Der er ingen tvivl om at de sociale medier rammer os og i underbevidstheden stiller krav til hvor vi bor og hvordan vores bolig bør se ud. Jeg føler rigtig mange inspirerende boligprofiler på Instagram, men det forvirrer mig altså også ind i mellem. Jeg føler mig nemlig rigtig godt tilpas hvor jeg er, her i min almene bolig i rolige Sønderborg. Faktisk har jeg aldrig nogensinde følt hverken trang eller lyst til at købe, bygge eller renovere et hus. Jeg tror det stammer fra min barndom, hvor jeg aldrig har prøvet andet end at bo i boligforening med mine forældre.
Gennem min skoletid kan jeg huske at mange anså mig som værende forkælet, fordi vi altid kørte i nye biler, rejste minimum tre gange om året og havde campingvogn. Det var sådan mine forældre valgte at prioritere og jeg har altid været taknemmelig for de oplevelser og rejser det har givet mig. Derfor har jeg fulgt deres fodspor.
Jeg har altid haft ondt af de kammerater der måtte tilbringe en sommer i Danmark, fordi deres forældre mindst hvert andet år måtte prioritere et nyt tag, nye fliser i indkørslen, nye vinduer og lignende. Jeg tror ikke mit liv ville give nær så meget mening, hvis der ikke var råd til oplevelser, rejser og indretning. En af de største fordele ved at bo i en almen lejebolig er nemlig de lave huslejepriser, der giver os ro omkring økonomien.
Vi oplever ikke pludselige store uforudsete udgifter og man behøver heller ikke være den store handyman. Hvis vores vandhane drypper er den gratis hjælp fra boligforeningens ansatte kun et opkald væk.

Da Casper og jeg i sin tid skulle til at kigge på bolig sammen gik det for alvor op for mig, at vi her havde ganske forskellige opfattelser af hvad det ideelle familieliv er. Vi kommer fra forskellige baggrunde og han er opdraget med tanken om at man bør købe et hus. Heldigvis har han fået øjnene op for alle de muligheder verden byder, hvis man i stedet for et stort huslån betaler en lav månedlig husleje.
Vi bliver tit spurgt om hvad vi betaler for vores store rækkehus med have, carport og en stor terrasse når vi har venner på besøg. Sjovt nok bliver de alle overraskede. Jeg føler mig derfor super privilegeret over vores boligsituation.

Hertil skal det siges at jeg endnu engang er mine forældre taknemmelige. Dengang for snart 27 år siden da jeg blev døbt var det nemlig muligt at skrive mig op i boligforeningen her i byen. Det har resulteret i, at jeg har et meget lavt nummer og derfor har haft let ved at blive tildelt præcis den bolig vi ønskede os efter vi havde haft mindre succes med privatudlejning af to omgange, hvor vi oplevede at blive snydt samt dårlig stand.
Her i 2018 er det først muligt at blive skrevet op til almene lejeboliger i en alder af 15 år. Det kan være svært at forudse hvor du vil bo eller hvor din datter/søn skal bo i fremtiden, derfor vil jeg anbefale dig at du skriver dig op eller at du kommer dine børn i forkøbet og gør dem den tjeneste.
Hver sommer ser vi i medierne hvordan landets store byer vrimler med unge mennesker i kritiske boligsituationer i forhold til studiestart. Et tidspunkt hvor man ikke bør bekymre sig om sin bolig. Danmarkbolig.dk, der er en online boligportal, der samler flere end 560.000 almene lejeboliger i hele landet. På siden finder du både aktuelle ledige boliger mens du kan se allerede udlejede boliger, som du har mulighed for at skrive dig på ventelisten til.

Jeg er rigtig glad for vores skønne gule rækkehus i hjertet af Sønderborg. Det har givet os mulighed for at bo fredeligt med begge hunde i grønne omgivelser. Jeg synes huset har en masse sjæl, der har gjort det sjovt og nemt at indrette. Det er lykkedes os at give huset en helt personlig indretning, så det føles som vores hjem og “ikke bare” er noget vi lejer.
dsc03654 dsc03665dsc03650 dsc03692  Derudover glæder jeg mig hver dag til de rejser der venter forude, mens jeg smiler ved tanken om dem vi har haft. Jeg føler mig heldig. Derfor kan jeg også svare nej når folk spørg hvorvidt vi i fremtiden ønsker at købe et hus. Hvis vi engang skal flytte herfra, så bliver det til en anden almen bolig her i byen på grund af børn eller ved hjælp af www.danmarkbolig.dk hvis et job kræver vi flytter til et andet postnummer.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Inspiration til mors dag: 9 gaveidéer