En smuk nyhed fra Kähler og en måned der bare er forsvundet

Inspiration til mors dag: 9 gaveidéer

Foråret bringer en masse traditioner, helligdage og begivenheder med sig. Sådan er det hvert år. Faktisk er jeg ikke typen der går særlig meget op i mærkedage, da jeg synes livet bliver sødere af små uventede overraskelser og glæder. Dog synes jeg mors og fars dag er verdens bedste mulighed for at give mine forældre en smule ekstra opmærksomhed. Jeg er en pige, der er rigtig god til at fortælle dem at jeg elsker dem til daglig. Netop derfor synes jeg en gave er på sin plads. Jeg elsker i det hele taget at give gaver, så hvorfor ikke benytte anledningen til det?
For mig er en vedvarende gave langt mere betydningsfuld end en buket blomster eller en æske chokolade. Ikke fordi der er noget i vejen med det, men fordi jeg gerne vil give mine forældre en ting de kan kigge på og have glæde af i hverdagen, så de bliver mindet om deres betydning for mig.

Jeg har været på jagt hos Connox, hvor jeg har fundet inspiration til ni gode gaveidéer til mødrene derude på mors dag den 13. maj. Jeg har udvalgt nogle idéer i en rimelig prisklasse, for det er jo slet ikke prisen det kommer an på. Derimod er mine mors dags gaveidéer valgt ud fra at de skal kunne bringe glæde i mange, mange år.

homehappy-connox-mors-dag-inspoLad os starte med en klassiker, nemlig Kähler. Kähler Design er smukt, tidløst og passer ind i de fleste nordiske hjem. Dertil kommer det, at priserne er rigtig gode og du altså kan give en rigtig fin gave under 300 kroner.  Jeg synes et salatbestik i træ eller en Hammershøi vase kunne være rigtig gode gaver.
De andre spændende ting jeg har udvalgt er også noget din mor vil kunne kigge på. Jeg har altid syntes der var noget fint over en personlig nøglering, Georg Jensen har skabt den fineste hjertenøglering som virkelig kan vise din mor kærlighed. En anden blød og virkelig brugbar gave kunne være en Line pude fra Normann Copenhagen der kan skabe hygge i sofaen.
Selv har jeg en stor forkærlighed for de smukke balance lysestager fra Ferm Living eller de nye runde POV stager fra Menu, der fås i forskellige størrelser og materialer. Jeg elsker måden at bruge metal til lysestager og måden den varme væge bløder de hårde materialer op.
For at blive i samme genre, så er det havesæson og derfor også tid til lanterner. Jeg ved min mor ville elske en lanterne til stuen eller deres terrasse. Personligt synes jeg de fine glaslanterner fra Holmegaard er rigtig søde. I det hele taget synes jeg bare der er noget fint over en lysestage som gave til en man holder af, muligvis fordi jeg ikke selv mener man kan få for mange af dem. Men hver gang lyset tændes i den, så vil din mor med garanti komme til at tænke på dig.
De sidste to idéer for denne gang er af træ. Ting i træ ældes med ynde, de går aldrig af mode og bliver kun smukkere for hvert år der går. Jeg har udvalgt et sødt lille Kay Bojesen spurvepar og en Fritz Hansen træbakke. Min mor elsker ting af træ, så begge dele ville sikkert falde i hendes smag.
lanterne_02kaehler-design-hammershoi-salatschale-salatbesteck-situation fritz-hansen-object-ambiente-tablett  Faktisk har jeg endnu ikke fået mors dags gaven på plads til min mor, men jeg har helt sikkert fået inspiration ved at lave dette indlæg – så det håber jeg også du har. Hvis ikke, så er der meget mere inspiration til mors dag at finde her. Jeg vil i hvert fald skynde mig at få bestilt noget, så min mor kan se og føle hvor taknemmelig jeg er for hende og alt hun hjælper mig/os med. Sjovt nok er jeg lige pludselig helt sikker på hvad hun skal have ♥

©Kähler Design, Georg Jensen, Normann Copenhagen, ferm Living, Fritz Hansen, Menu, Holmegaard & Kay Bojesen
Billedkilde: Connox

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En smuk nyhed fra Kähler og en måned der bare er forsvundet