Min Arne Jacobsen drøm, sommertid og 15% rabat på design ure

Når sofaen bliver for lille

dsc04887dsc04860For 2,5 år siden da vi flyttede ind i huset vi bor i nu, var vores første prioritet at vælge en sofa der ikke måtte tage for meget plads i rummet. Den skulle blot matche det behov man nu engang har to mennesker og altså ikke kunne rumme en stor familie. Nu er sagen bare den, at Enzo og Balou efterhånden har taget patent på sofaen og selvom de er små, så fylder de altså en del. De skal som regel ligge på tværs og have de bedste puder. Dertil skal det også siges at vi jo selvfølgelig bare kunne flytte dem, men det er jo hyggeligt vi alle fire kan være sammen og så har de tendens til at blive en smule fornærmede hvis de bliver bedt om at rykke sig. Sofaen vi dengang valgte var med henblik på, at der kunne tilkøbes moduler til. Modellen er desværre udgået i mellemtiden og derfor har vi været på udkig efter et alternativt møbel, der kan give os alle en bedre komfort når der skal hygges foran fjernsynet med en god serie eller film.

Hos BOBOonline fandt jeg den fineste puf i mørkegrå uld fra Hübsch med en virkelig elegant læderrem i siden. Puffen er meget enkel i sit udtryk og har bløde former. Den er super pæn og samtidig virkelig praktisk, da den er nem at flytte rundt. Vi har brugt vores Hübsch puf som en forlængelse af sofaen, hvor benene kan lægges op efter en lang dag på arbejde og nåh ja, så har hundene selvfølgelig også indtaget den. For dem handler det mest af alt om at være i nærheden af os og i samme niveau. Puffen har en god højde de selv kan hoppe op på og så passer den helt perfekt i forhold til vores sofa. Den har en fast form, så man ikke synker ned i den ligesom i en sækkestol. Herhjemme er Enzo og Balou som vores børn og selvom jeg går op i indretning og møbler, så har vi selvfølgelig ikke et eneste sted hvor de ikke må være.
Det gør mig oprigtig glad at se de har indtaget puffen allerede ♥ dsc04893dsc04938 dsc04909 dsc04914 dsc04917

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Arne Jacobsen drøm, sommertid og 15% rabat på design ure