Yellow obsession

Dinner for two

Nyder du weekenden? ♥ Vi kørte til Kolding efter arbejde i går for at mødes med min bedste veninde, hendes datter og mand. Vi bor et stykke fra hinanden, men jeg synes virkelig vi er gode til at ses og lægger stor værdi i at ses mindst en gang om måneden. Jeg ville selvfølgelig ønske det var meget oftere, men sådan er det nu engang. Vi mødtes i Kolding for at spise en super lækker gang aftensmad på Flammen. Det er nu altid en succes, så efter vi kørte glade og mætte hjem, faktisk var der ikke engang plads til hverken at tænke på slik eller cola til X-Factor.
Men i dag er en ny dag og jeg har handlet ind til lækre entrecôte og sprøde kartofler i ovnen. Bordet er allerede dækket til en hyggelig aften, som med garanti kommer til at byde på lidt lækker rødvin.dsc04305Jeg har faktisk glædet mig til at dække bord i dag og det er også derfor at jeg for en sjælden gangs skyld har fotograferet det. Jeg har nemlig tidligere på ugen fået den fineste karaffel. Før havde jeg en Hammershøi fra Kähler, men den gik meget hurtigt i stykker og siden har jeg bare ikke kunne finde den rette.
Denne er en nyhed fra Retap, der er et af vores mærker på webshoppen hvor jeg arbejder.
Retap er et bæredygtigt dansk firma, der forsøger at mindske brugen af plastikflasker der forurener vores verden. I stedet har de fremstillet drikkeflasker og nu denne karaffel i borosilikatglas, der er et virkelig holdbart materiale. Desuden tilbyder de garanti, så hvis uheldet er ude og denne karaffel mod al forventning går i stykker, så kan jeg blot få den byttet.
dsc04307 dsc04315  Karaflen har et virkelig elegant design med bløde og afrundede former, hvilket også er årsagen til der ikke kan gemme sig alverdens bakterier i flasken. Bedst af alt, så tåler den også at gå i opvaskemaskinen. Jeg kan næppe være den eneste der indtil nu har bøvlet med at rengøre karafler. De bliver vitterlig aldrig særlig pæne, men det er slet ikke et problem med denne. Desuden gør den store halsåbning det muligt at aftørre karaflen for eventuelle indvendige dråber fra maskinen.dsc04333 dsc04336 dsc04354 dsc04384 dsc04398 dsc04452 dsc04477 Karaflen kan rumme 1,2 liter og det bedste er nok, at den kun koster 199,- Der medfølger et låg i TPE plast, der ligesom flasken er fri for alverdens kemi. Det er dog også muligt at tilkøbe et låg i mørk valnøddetræ, som jeg personligt synes klæder karaflen særdeles godt. For en æstetiker som mig, så sætter det i hvert fald prikken over i’et når den skal bruges til servering ved bordet. Til sommer kan jeg bedre forestille mig at bruge plastik låget til eksempel saftevand, lemonade eller en kold drink på terrassen. Er den ikke flot? dsc04486
Snart har Casper og jeg tilbragt 6 år i samme bolig. Vi kender hinanden så godt og vores hverdag fungerer upåklageligt. Dog synes jeg at det er vigtigt at prioritere hyggen i parforholdet, bruge tiden sammen og gøre lidt ekstra ud af nogle ting. Eksempelvis det her med at dække et bord og lave noget mad, som man ved den anden vil sætte pris på. Det er det små ting der gør det lettere at komme gennem de kedelige og regnfulde mandage ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yellow obsession