Beautiful brass

Psykisk vold i parforholdet

Trine 2010
Jeg udgav tidligere på måneden et indlæg, der omhandlede mit tidligere forhold, hvor vold og psykisk terror var en del af hverdagen. Indlæggets tema var, når kærlighed giver usynlige ar og var et led i ligestillingsministerens kampagne, der skal lære unge menneske at kende forskel på hvornår et forhold er sundt og hvornår det bestemt ikke er.
Nu har Woman interviewet mig og det er endt ud i en super fin artikel på deres hjemmeside. Du kan læse om mine oplevelser med psykisk vold lige her. I artiklen får du også en liste over de første tegn på at noget er galt i dit parforhold.

Personligt ville jeg ønske at jeg havde hæftet mig ved nogle at disse meget karakteristiske træk, da jeg for seks-syv år siden befandt mig midt i mit livs mareridt. Jeg var alt, alt for god af mig og lod mig manipulere, så jeg til sidst mistede min identitet og ikke længere havde en reel virkelighedsopfattelse. Jeg ved ikke hvor Trine blev af, men jeg ved det har taget mig i hvert fald fire år at finde tilbage til hende efter forholdet endte. Jeg bliver aldrig den samme pige, som jeg var før. Men jeg vælger at se det som, at jeg i stedet er blevet en ung kvinde med masser af erfaring og en bedre udgave af den pige jeg engang var. Grunden til at det tog mig så mange år at lægge låg på hændelserne og nå ind til følelserne har været skam. En skam over at jeg har været så naiv, en skam over hvad jeg har budt mig selv og mine nærmeste. Dernæst har det været ekstremt svært for mig at åbne op. Da stod jeg frustreret, ung og med alle mine bristede drømme og håb. Jeg stod tilbage med en omgangskreds der afskyede alt ved ham jeg havde elsket i 2,5 år og som egentlig ikke var særlig interesseret i at høre hvad der var sket gennem forholdet, men som i bedste henseende ønskede at fjerne mit fokus fra ham og for at forhindre mig i at tænke tilbage. Jeg prøvede i starten at benægte for mig selv hvad der var sket. Jeg fandt en facade frem, så jeg kunne klare mødet med verden og andre mennesker, i stedet for at få bearbejdet mine følelser. Jeg kæmpede så hårdt for at virke ovenpå, så ingen skulle se hvor ondt mit hjerte egentlig gjorde på daværende tidspunkt. Nu – set i bakspejlet – så ville jeg ønske, at jeg i stedet var kravlet under dynen og have grædt ud. Jeg skulle have grædt i flere dage eller uger, indtil jeg pludselig følte et naturligt overskud til at smile og grine igen.
Jeg begyndte et psykolog forløb, dog skulle det hurtigt vise sig at han slet ikke kunne nå ind til mig. Jeg blev derfor henvist til lokal psykiatrien, hvor jeg påbegyndte et langt medicinsk forløb for at stabilisere min depression og angst.
Når jeg tænker tilbage, så ved jeg slet ikke hvordan jeg kom gennem den kamp. Det hele fader ud og bliver til en tåget tid i min hukommelse. Mit vendepunkt kom, da jeg blev diagnostiseret og kom i gruppeterapi. Her fandt jeg lysten til at kæmpe og få et bedre liv, både for min egen skyld men også for min familie og ikke mindst Casper. Vigtigst af alt var det dog for min egen skyld. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville have en diagnose hængende over hovedet resten af mit liv. Jeg besluttede mig for, at jeg ville rejse og opleve verden. Jeg besluttede mig for, at jeg ville have en normal hverdag og et job at stå op til hver eneste morgen. Nu er der gået 1,5 år og jeg er ubeskrivelig stolt over, hvor langt jeg er kommet.
Jeg er taknemmelig for det liv jeg har fået, min hverdag, mit parforhold, mit forhold til familie og veninder. Jeg er stolt af, at jeg ikke længere har dårlige dage der tvinger mig til at ligge under dynen i flere dage. Jeg havde aldrig forestillet mig at det kunne lykkedes, før viljen pludselig brusede frem i mig.

Er du i et dårligt forhold eller går du rundt hver eneste dag uden at være rigtig glad? Så må du ikke fortvivle. For uanset hvor sort alting kan se ud, så er der håb og der eksisterer altså en mulighed for at ændre dit liv til noget bedre. Jeg er glad hver dag, selvfølgelig kan ikke alle dage være lige gode og ind i mellem synes jeg også at ting er træls. Jeg kan sagtens brokke mig, være sur eller ked af det, men midt i de negative følelser, så finder jeg noget at smile af. Der er altid noget positivt, hvilket jeg har lært mig selv at fokusere på og det er helt sikkert noget af det, der har gjort mig til en endnu bedre udgave af mig selv, end hende jeg var på billedet i år 2010 ♥

   

1 kommentar

  • Tina

    Det gør mig ondt at høre, at du var dette igennem.
    Du er så smuk, sød og dejlig ung pige – så sikke en led lort der udsatte dig herfor.
    Ingen skal eller må finde sig i sådan vold, hverken fysisk eller psykisk.
    Godt du er med til at fortælle om det og gøre en forskel:-)
    Aften hilsner til dig herfra:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beautiful brass