24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 15

24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 16

Noget af det bedste ved dagene op til juleaften er for mig at finde gavepapir, bånd og mærkater frem til de julegaver vi nøje har udvalgt til dem vi elsker højest. Jeg går enormt højt i at hver eneste gave skal pakkes ind herhjemme og ikke to skal være ens. Jeg bruger måske lidt for lang tid på at udvælge papiret og alt der hører til, men jeg nyder det og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores kære ved hvilken energi og kærlighed der ligger i gaverne vi giver.
Jeg elsker virkelig at give noget der vil bringe glæde og smil hos en anden. Jeg behøver nærmest ikke selv have julegaver, for mig er det absolut mest fantastiske at opleve modtageren blive overrasket og hele den taknemlighed der ligger i det at give en gave. Gaverne bruger vi som pynt gennem december, hvor de ligger under juletræet med al sin pragt. Jeg synes vitterligt det er verdens allerfineste og hyggeligste form for julepynt.
its-beginning-to-look-a-lot-like-christmas-25
Jeg synes uden tvivl en enkel nordisk gaveindpakning er fantastisk flot. Brunt papir, garn som bånd og et stykke gran som pynt. Jeg ville også synes træet kunne se fint ud med denne type pakker under, men for at være ærlig, så synes jeg bare ikke det er festligt nok. Der skal skrues op for glimmer på papir, mærkater og bånd. Jo større sløjfer og glimmer jo bedre. En gave skal virke så fin og indbydende at alle juleaften håber lige netop at åbne en af disse gaver, når de titter frem i mængden under træet. Derfor går jeg meget op i at ikke to må være helt ens. Det samme papir kan godt gå igen, men det vil altid være med forskellig type bånd og gavemærkat.
For mig er det vigtigste ikke at her skal være pænt og ryddeligt hele december, her skal bare emme af hygge. Hver morgen spørg Casper mig, hvornår må jeg åbne en af gaverne. Det er præcis den spænding og juleglæde jeg ønsker at skabe med denne tradition. Julen er glimmer og glæde. Julen er gavmildhed og taknemmelighed. Julen er helt unik – præcis som du og jeg. Det er præcis derfor jeg elsker denne tid på året så enormt meget. dsc03273 dsc03271 dsc03267 dsc03266 dsc03260dsc03268
Som i kan se har Enzo og Balou i år også fået noget helt særligt papir til at pakke gaverne fra dem ind i. Jeg synes det røde papir med glimmer westier er fantastisk fint og jeg er sikker på, at det vil bringe glæde og smil når modtagerne vender gavemærkaterne om og ser hvem afsenderne er ♥

   

2 kommentarer

  • Lis

    Sådan har jeg det også – er vild med at pakke ind og nusse om pakkerne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homehappy

      Det er virkelig bare noget af det hyggeligste der gives <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 15