24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 06

24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 07

  Mon der er stemning for endnu en lækker julekonkurrence?
Så kig med sidst i indlægget.

Jeg har i samarbejde med VertiPlants fået lov til at give juledekorationen en kreativ og nytænkende fortolkning. Det første der slog mig da jeg tidligere på året blev præsenteret for de nye mini udgaver af den populære vægkrukke var, jeg skal simpelthen lave en juledekoration der kan hænge på væggen – og det har jeg gjort.
dsc01548
Det fantastiske med VertiPlants er at de kan bruges til alt. Uanset om du vil slippe fantasien løs med blomsterdekorationer i stuen, mangler opbevaring til nøgler og lignende i entréen, har behov for et sted til telefonen eller brillerne ved siden af sengen eller ønsker at frigive bordplads i køkkenet, så køkkenredskaber kan hænges op – så er det muligt med disse. Den nye mini udgave fås i 15 lækre farver. Naturligvis fås de i de klassiske farver hvid, grå og sort, men jeg må indrømme de små kulørte krukker også har fanget min opmærksomhed. Da jeg åbnede æsken og viste Casper de sennepsgule sagde han: “Ja dem skal vi så ikke have op..” hvortil jeg svarede: “Gul bliver den største trendfarve næste sæson” – Han mente så ikke gul blev en tendens der skulle indenfor vores fire vægge, men der tager han altså fejl.

Til mine dekorationer har jeg brugt oasis frem for ler. Oasis er lettere i krukkerne og kan desuden vandes, så det grønne forbliver grønt nogle uger endnu. Jeg synes dekorationerne er blevet hyggelige og julede på en moderne og anderledes måde. Vi har ikke al verdens plads herhjemme, men samtidig er jeg typen der ikke synes man kan få juledekorationer nok. Derfor er det virkelig genialt at kunne opløfte dem fra bordet og have glæde af dem på væggen i stedet.

Nu til konkurrencen. VertiPlants vil gerne forkæle en af mine søde læsere med to mini vægkrukker i valgfri farve.
For at deltage skal du skrive en kommentar og fortælle mig hvilken farve du ønsker dig VertiPlants mini i.
Du kan se dem alle lige her. Konkurrencen slutter d. 13. december klokken 20:00 ♥


Reklame: Præmien og mine vægkrukker er en gave fra VertiPlants

   

30 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 06