24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 01

24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 02

Glædelig 2. december søde læsere ♥
Dagens låge i min julekalender skal handle om juledekorationer, måske har du allerede lavet dine eller har det som et projekt for weekenden. Jeg har altid lavet juledekorationer sammen med min mor og jeg kan tydeligt se udviklingen jeg har gennemgået. For tyve år siden mindes jeg at mit absolutte favorit fad var et rødt plastikhjerte med høje kanter. I det røde hjerte lå en klump ler med gran og kulørte julemænd på pind stikkende op til højre og venstre. Men sådan startede vi vel alle sammen? De senere år er jeg blevet vild med at kombinere min passion for boligindretning og dansk design med julens traditioner og ikke mindst dekorationer. Derfor har jeg igen i år integreret By Lassen stagerne, men jeg har også fået nye idéer. Allerede tilbage i august fik jeg tanken om at lave en dekoration i mit store hvide Hammershøi fad fra Kähler. så det har jeg gjort. Indlægget her håber jeg kan være til inspiration for jer.
23621190_1398650393579349_8661292442915575098_n
Jeg synes der er noget super elegant og tidløst over at lave dekorationer i det man har tilgængeligt og er glad for i indretningen. En af grundene til det, er fordi jeg synes det giver ro. Jeg elsker julepynt, men jeg synes også december har tendens til at være en smule rodet. Derfor elsker jeg når det harmonerer og både er julet, moderne, minimalistisk og traditionelt på én og samme tid. Det handler ind i mellem om blot at bruge hvad man har på hylderne eller i køkkenskabene. Juledekorationer kan sagtens være klassiske og traditionelle, på trods af de moderniseres og tilpasses tidens tendenser. Mest af alt så handler julen om personlig smag og der er ingen grænser for hvad man må og ikke må. Men når det så er sagt, så tror jeg aldrig jeg vil komme til at bruge farver som for eksempel pink og sort i mine dekorationer.
23722390_1398650480246007_8096681826044457779_n23722721_1398650473579341_8330704065259216311_n23658793_1398650390246016_2660827660594452445_n23722365_1398650396912682_5220403433583740623_n         Som i kan se, så har jeg forsøgt at kombinere moderne og nyt design med naturlige materialer, men det har ikke afholdt mig for at bruge glimmer og glaskugler. Der er noget utrolig spændende over at forvandle noget fra køkkenskabet og givet det nyt liv for en stund. Mit fad er beklædt af stanniol for at det ikke tager skade og så det næste år igen kan bruges til salater, kartofler eller frugtskål, indtil det atter skal forvandles til en juledekoration.

Har du mon allerede lavet juledekorationer? Del endelig dine bedste dekorations tip i en kommentar – det er så hyggeligt at lære jer at kende ♥ Har du ikke åbnet gårsdagens låge, så kan du stadig nå at deltage i konkurrencen om Kählers to nye Urbania lyshuse. Deltag lige her.

   

4 kommentarer

  • An outstanding share! I’ve just forwarded this
    onto a colleague who has been doing a little homework on this.
    And he in fact ordered me lunch simply because I stumbled upon it for him…
    lol. So let me reword this…. Thank YOU for the meal!!
    But yeah, thanks for spending some time to talk about this subject here on your website.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Flot juledekoration:-)
    Jeg plejer altid at lave adventsjuledekorationen i en kæmpe kogle fra Canada, det bliver så smuk sammen med lidt mos osv.
    Glædelig juletid til dig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda H.

    Glædelig 2. december, jeg har ikke lige nogle gode tips 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

24 DAYS OF CHRISTMAS: DAY 01