BLACK WEEK HOS DESIGNME

Arbejde, hemmeligheder og en rejse til New York

dsc00146Hvor skal jeg næsten starte. Jeg har været enormt stille herinde den seneste tid, faktisk har jeg dårlig samvittighed. Men der er en grund til mit fravær, eller rettere sagt min manglende synlighed. Jeg har nemlig arbejdet på en julekalender til jer, som jeg glæder mig utrolig meget til at dele med jer de kommende uger. I modsætning til de senere år vil der ikke kun være konkurrencer, men også “gør det selv”-idéer, opskrifter på julebag og forhåbentlig vil du kunne fornemme en masse personlighed bag hvert et indlæg ♥ Jeg har brugt hver en ledig time på at forberede blogindlæg, hver lyse time i weekenderne er blevet afsat til fotografering og i hverdagene sluger arbejde min tid. Der er noget dystert over at gå på arbejde i mørke for først at komme hjem når solen igen er gået ned og aftenkulden har taget over.
Grunden til jeg har knoklet som jeg har er for at kunne holde ferie. Det er nemlig lykkedes os at afsætte både vores hus og hundene til mine forældre en uges tid, hvilket har givet os mulighed for at smutte til New York på jule-/kærestetur. Jeg glæder mig eventyrlig meget og selvfølgelig vil jeg tage jer med på rejsen. Jeg lover at dele mine bedste tips, julestemningen og alt der ellers må følge med. Det er første gang i 14 måneder jeg skal holde ferie med Casper. Faktisk er det også første gang i et helt år jeg tillader mig selv at holde ferie og opleve noget andet. Det bliver fantastisk. Det er uden tvivl lige det vi trænger til for at få ny energi ♥
Når vi er retur står den på julehygge og julestemning herinde. Hver dag fra 1. december kan du kigge forbi klokken 16:00 og “åbne” en nye låge i min kalender. Jeg vil klart anbefale dig at holde øje hvis du drømmer om en ekstra julegave og forkælelse i den ellers dyre juletid. Måske bliver du en af de heldige vindere, der stikker af med super lækre præmier til dig selv eller en du holder af ♥ Glæd dig til præmier fra blandt andet Kähler, VertiPlants, Familiens Juledagbog og mange flere.

Jeg håber du vil læse med hver dag frem mod jul.
Kæmpe juleknus til dig fra mig.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLACK WEEK HOS DESIGNME