Tid til forandringer

Skandinavisk: Et velduftende hjem

dsc07975
Hej venner!
Her har været stille siden weekenden, men jeg har valgt at have fokus på min første uge med en 37 timers arbejdsuge. Men nu er det fredag eftermiddag og jeg kan nyde weekenden med det største smil på læben. Jeg har klaret dagene med godt humør, hundene er blevet luftet tre gange om dagen og jeg har tilmed spist morgenmad hver dag. Er det for meget hvis jeg siger, at jeg er ret tilfreds med mig selv? Nu vil jeg i hvert fald nyde weekenden.

For mig er det ganske essentielt at komme hjem og finde ro med det samme. Jeg kan ikke slappe af med god samvittighed hvis gulvet trænger til at blive vasket eller når der hersker et kaos omkring mig. Men nu skal jeg heller ikke lyde som en helgen, for jeg er nemlig et menneske der samler på dårlig samvittighed og ofte burde jeg nå 10 ting mere end jeg reelt har nået i hverdagene, men jeg skal lige i gang. Dog synes jeg det er vigtigt at særligt stuen indbyder til hygge, ren og pæn.
Ni ud af ti gange når jeg køber noget, så er det med henblik på at det skal stå i stuen. Det er egentlig en halv dårlig vane, men det er jo rummet hvor vi tilbringer flest vågne timer, det er her vi spiser og hygger os.
dsc07987dsc07968 dsc07967Det her indlæg skal omhandle mit seneste køb, der som (næsten altid) er blevet foretaget hos Moodings. Jeg har gennem mit 25-årige liv haft et meget anstrengt forhold til duftlys. Den kvalmende duft af unaturlig vanilje og lavendel har fået mig til at væmmes gang på gang. Jeg mindes særligt hylden i den lokale Tiger forretning, hvor de små pastelfarvede glas nærmest kæmpede en kamp om hvem der kunne sprede den værste duft, hvilket resulterede i en rædselsfuld kombination – der har fået mig til at gå en stor bue uden om duftlys. Lige indtil for et par måneder siden, hvor jeg er blevet ret glad for Merakis naturlige duftlys og nyder dem i badeværelset hver dag. Men jeg må indrømme, at jeg altid har følt mig draget af de smukke og elegante lys fra Skandinavisk. Jeg har dog haft svært ved at forholde mig til de online duftbeskrivelser og været frygtelig bange for at kaste mig ud i testen af de fine lys. Men hos Moodings faldt jeg pludselig over disse æsker med tre miniature lys og besluttede mig for at give dem en chance. I skal derfor naturligvis ikke snydes for min mening og mit første indtryk af dem. Pakken jeg købte hedder Hjem og indeholder tre af Skandinavisks mest populære duftlys.dsc07983dsc07997Ud fra duftbeskrivelsen hos Moodings må jeg ærligt indrømme, at jeg var lidt skeptisk omkring Koto. Netop på grund af vanilje, men jeg er blevet positivt overrasket. Jeg synes faktisk lyset dufter rart og varmt. På det smukke sorte lys står der “No place like home” og duften er en fin kombination mellem rav, eksotisk jasmin, mandarin og vanilje.

Lyset Hygge skal jeg lige vende mig til. Jeg var sikker på, at det ville blive min favorit efter duft beskrivelsen. Alene tanken om varm jordbærtærte, roseblade og vild mint fik mig til at tænke på lune sommerdage og kage – Okay, det er en underlig kombination, men sådan tænkte jeg altså. Duften af dette lys er kraftig i forhold til de to andre. Det er ingen dårlig duft overhovedet, men for mig der nu engang er duftlys forskrækket, så tror jeg det handler om tilvending.

Min personlige favorit er Ro. Lyset dufter virkelig behageligt med noter af sandstrand og natur. Lyset er virkelig smukt og giver  virkelig en trang til at slappe af og samle ny energi, når ordet Ro lyses op af flammen og de friske dufte spreder sig. Mine tanker ledes mod sommer i haven og giver mig lyst til at sænker skuldrene. Jeg synes virkelig det er lækkert!

Jeg synes prikken over i’et ved de smukke lys er det flotte trælåg, der beskytter lyset, når det ikke er tændt. På det lyse låg står der Skandinavisk og giver lyset et eksklusivt finish. Jeg er virkelig glad for jeg tog chancen og bestilte de smukke lys og jeg glæder mig til at nyde dem herhjemme. Uden dør mellem stue og køkken, to hunde og Danmarks regnfulde vejr, er det altså lækkert at kunne tænde et lys og efter få minutter have fornemmelsen af et rent hjem.

dsc07963
dsc08023
Jeg har fået mod på at prøve flere af Skandinavisk flotte lys. De næste jeg har planer om er det nye Bær, Snö – hvilket er lidt skørt med tanke om hvilken årstid vi går i møde, Hav og så kunne jeg rigtig godt tænke mig at prøve duftpindende: Dag. Beskrivelsen virker så skøn! Kender du lysene og har du en favorit?

Du kan stadig nå ar vinde 3.000 kroner til Moodings. Indtast blot din mail lige her:


Indlægget indeholder affiliate links

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til forandringer