Beautiful shades of blue

Mine bedste tip til hverdagsglæde

Hej venner ?
Så er mandagen skudt i gang og dermed også den nye uge. Jeg ved slet ikke hvor tiden bliver af disse dage. Ugerne går hurtigt, men weekenderne endnu hurtigere. Fredag eftermiddag kørte vi afsted mod Lalandia i Billund, hvor vi var inviteret på familieweekend af min svoger og svigerinde. Vi havde nogle skønne dage med leg og grin. Før vi så os om var det blevet søndag eftermiddag og vi befandt os herhjemme, dødtrætte og virkelig uoplagte på den nye uge. Og sådan får jeg det faktisk ind i mellem.
Det er ingen hemmelighed, at jeg i flere år har været plaget af depression – men for hvert år der går, bliver det lettere at kontrollere mit eget helbred. Jeg føler inderst inde, at jeg har vundet kampen over de triste, dystre og kedelige tanker, som tidligere hjemsøgte mig. Særligt i de mørke vinterperioder.
Men jeg tror på, at en ændret tilgang til hverdagen kan være redningen for mange. Det har den i hvert fald været for mig. Tidligere kravlede jeg under dynen så snart jeg kom hjem om eftermiddagen fra oktober til marts, jeg kunne nærmest tvinge mig selv syg – hvis der ventede en lang og uoverskuelig dag. Jeg var sur 6 ud af 7 dage og pludselig fik jeg nok. Jeg vidste dog ikke selv at jeg var nået til dette punkt, før jeg begyndte at bemærke små ændringer i hverdagen.

Før tænkte jeg altid at at regnvejsdage var grund nok til at blive hjemme, men det er vitterligt endnu bedre at have været ude og komme hjem i varmen, tænde lys, kravle under en plaid og drikke en kop te. Det var små hverdagsting som træning der hang mig ud af halsen fordi jeg følte mig træt og uoplagt, men så snart træningen er overstået – så føler jeg mig træt på en overskudsagtig måde. Jeg kunne klage i uendelig mange timer over grå efterårsdage, snevejr og kulde. Nu nyder jeg det – mest af alt fordi hundene gør og så forsøger jeg at finde det bedste frem i hver eneste ting, som jeg før kunne afsky.16114277_1119249048186153_3257255978854373867_nMen jeg ved også, at de tanker ikke kommer af sig selv. Det er så vigtigt at stoppe op og nyde nuet, leve hver dag og sætte pris på de mindste ting i hverdagen. Men for nogen er det altså lettere sagt end gjort. Personligt har jeg fundet ud af, at hvis jeg skal stå glad op hver morgen og se det positive på en regnfuld mandag, så kræver det at jeg har en “gulerod” hængende foran mig. Det kan være noget at se frem til, som jeg i hverdagen kan gå at glæde mig over. Dét, der har den allerbedste effekt på mig er en ventede rejse eller oplevelse. Hvis jeg ved, at der er booket flybilletter eller et hotel – så kan jeg sagtens vente et år og glæde mig hver eneste dag. Det er lidt mærkeligt, men på den måde kan jeg holde min hverdagsgejst oppe og knokle i timevis uden at tænke negativt. Jeg kan mærke januar har været en sej kamp at komme gennem i år, men jeg kan se et lys forude. Vi snakker nemlig nu om, at vi vil tilbage til New York og det ville passe os begge super godt, hvis det kunne blive sidst på efteråret her i 2017.
Vi vil endnu ikke bestille, da vi gerne vil være fleksible i forhold til NBA kampe og juletræstænding ved Rockefeller Center. Men vi har derimod overført penge til ferieopsparing den sidste tid og aftalt at fortsætte, med målet om New York for øje. For mig er det en kæmpe motivation og jeg glæder mig inderligt, til vi kan klikke bestil og begynde at planlægge vores rejse ?

Det behøver selvfølgelig ikke være kæmpe store “gulerødder” hver gang, men herhjemme fungerer det. Mit bedste råd er derfor at finde noget at se frem til, hvis hverdagen synes trist og grå. Det kan være udsigten til en lækker middag bestående af din livret, en tur i biografen, en ny lysestage eller taske. Find dine ønsker og sæt dig nogle mål for at de kan gå i opfyldelse og du kan være stolt af dig selv hver dag. En rigtig god idé kunne være at lave et moodboard – se eksempelvis hvordan mit ville se ud netop nu.
Moodboard Homehappy januar 2017Mit moodboard består af ting jeg virkelig ønsker mig, men som jeg ikke nødvendigvis behøver at have. Det kan være gaveønsker eller selvforkælelse. Du bestemmer selv kravet for at opnå dit mål og bedst af alt din belønning. Super inspirerende og motiverende ikke mindst.
Hvordan ville dit moodboard se ud lige nu? ?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beautiful shades of blue