Back to summer paradise with you

En lyserød overraskelse, pynt og søde småkager

14502782_1017519998359059_6820375854324080204_nHej friends. Okay, nu kan jeg endelig fortælle jer sandheden til mit fravær den seneste uges tid. I går blev sløret løftet for måneders hemmeligheder, planlægning og forberedelser for min svigerinde, der venter en datter i slutningen af oktober. Min anden svigerinde og jeg havde nemlig arrangeret et babyshower for at glæde og overraske hende, og det lykkedes. Vi opnåede endda at få tårerne til at trille, da vi sammen med de andre betydningsfulde kvinder i hendes liv, kunne råbe surprise. Det var en stor forløsning og glæde, at se det hele gå op i en højere enhed. Jeg uploadede et billede på Instagram i går og flere har spurgt til pynt, småkager, mm. Jeg har tænkt mig at svare på alle jeres spørgsmål i dette indlæg ?
dsc03899dsc03893dsc03857dsc03919dsc03905dsc03847dsc03907Det første spørgsmål har jeg fået både på Instagram, via mail og private beskeder. Det handler om pynten og mit svar er rimelig ubrugeligt, da det er købt hos eBay, hvilket jo kan være en jungle i sig selv. Men jeg har altså fundet link til jer, for at gøre det bare en anelse lettere. Vi blev 12, så derfor købte vi en færdigpakke med nok til 16 personer. Vi valgte et fint og lyserødt babyshower elefanttema. Pakken var ikke engang særlig dyr, men den indeholdt alt, lige fra dug, paptallerkener og -krus, servietter, banner, borddekorationer og ikke mindst balloner. Derudover havde vi købt nogle ekstra lyserøde balloner, et elefant banner der passede til temaet, dette banner og så lige et sidste, der skulle jo nødig mangle noget.
Vi havde købt et “Mum to be” sash, en stor baby-folieballon og selvfølgelig folieballoner med hendes smukke navn, Laura. Jeg mener egentlig at det var dét, eller vi havde også købt noget lyserødt konfetti til bordet, selvfølgelig kan der sagtens pyntes mindre eller mere for den sags skyld, det er jo op til den enkelte og så kan det godt tage overhånd, når man sådan er to kommende tanter, der får frit spil.
dsc03846Næste spørgsmål har været angående den berømte blekage og gaver. Blekagen har jeg lavet. Jeg har rullet en masse newborn bleer uden for meget motiv, monteret et elastik på dem og der gik mange til, skal jeg hilse at sige. I midten af kagen gemmer der sig en overraskelse til de kommende forældre, og ellers har jeg bygget den op ved at fylde en springform med alle de rullede bleer. Til sidst har jeg bundet en stor lyserød sløjfe, og sådan er hvert eneste lag lavet. De små pynteting på kagen er også købt på eBay og det samme er den lyserøde dug med hvide prikker. I toppen af blekagen sidder en lille Jellycat kanin, der ligeledes var en gave fra os. Desuden havde vi fyldt en rosa Ferm Living Wire Basket med al verdens gaver. Lige fra en bodystocking, til stofbleer, hagesmæk, legetøj og lækre ting fra Design Letters. Der gemte sig en dyb tallerken, et krus med L på, en lyserød drikketud og et sæt bestik. Behøver jeg skrive, at hun blev glad?
dsc03881dsc03889Små lyserøde detaljer på kagebordet. Jeg havde lavet mini-romkugler og rullet dem i lyserød krymmel, jeg bagte mini-cupcakes i lyserøde forme med vaniljefrosting og lyserød krymmel. Vi havde blandet lyserødt slik, købt røde druer og de nye Oreo med strawberry/cheesecake fyld. Det var så fint og gennemført på den fine etagere, jeg lånte af min søster. Jeg ønsker mig virkelig sådan en, det må jeg have fingrene i!
Men, der var også en ekstra lille detalje ved hver eneste plads i form af nogle fine cookies med royal icing, som rigtig mange har spurgt til og selvfølgelig skal i få svar. Jeg er nemlig selv mindst lige så fascineret af dem, som i har været. Kagerne har jeg købt hos Lailas småkager her på Als. Det er ikke første gang jeg gør brug af Lailas kreative evner, ikke nok med hun er super sød og har mange gode idéer, så er hun virkelig dygtig. Jeg havde sendt Laila et inspirationsbillede og i fredags måtte jeg fælde en lille tåre, da jeg hentede de smukke færdiglavede kager, der sirligt var pakket ind i små cellofan-poser med hvide sløjer. Kagerne var så yndige med små gennemførte detaljer, der matchede vores elefanttema. Hver eneste kage var perfekt og bragte stor glæde hos gæsterne, der næsten ikke kunne nænne at spise dem. Selv har jeg gemt min som et lille minde, men den skal spises – for de smager virkelig lækkert! Udover de fine lyserøde figurer, så var der også et sølv/lyserødt islæt hvor der stod “Velkommen Laura”, simpelthen så gennemført og flot.
Min svigerinde fik naturligvis lov til at tage dem med hjem, for hun blev oprigtig rørt over dem. Hvem ved, måske skal søde Laila sættes på opgaven, når vores niece en dag skal døbes. Lige nu arbejder hun på endnu et projekt for mig, som i skal se næste weekend, hvor Casper fylder 30 år.14516329_1017519928359066_1867956546910834813_ndsc03928dsc03869dsc03852dsc03922dsc03921dsc03930Har i flere spørgsmål, så skriv endelig en kommentar her eller på Instagram, eller send mig en mail. Jeg svarer gerne på alt. Derudover vil jeg klart anbefale jer at holde et babyshower, hvis i kender en kommende mor. Det bringer så stor lykke og er det hele værd! Det er fantastisk at have tid til at åbne gaver med hende og have tid til snak. I vil med garanti ikke fortryde det ?
14516609_1017520151692377_3614205255335879507_n

2 kommentarer

  • Mai

    Så smukt og gennemført.. De sølvballonner/bogstaver er de også fra ebay?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for de pæne ord, Mai.

      Det er de – der er link hvor der står “Folieballoner” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Back to summer paradise with you