Design Dreams: Instagram + rabatkode

Odense Zoo: Sommerferie og en konkurrence

Hej søde læsere.
Sommerferien er godt i gang for de fleste, og derfor bliver dette indlæg også en smule atypisk. Jeg vil nemlig dele en dag fra vores ferie med jer. I torsdags havde Casper og jeg planlagt en tur i Odense Zoo, et sted hvor jeg er kommet en del som barn. Jeg mindes ferier hos min faster og kusine i Odense. Jeg kan huske min fascination over, hvordan de kendte alle dyrene og havde årskort til haven. Mine kusine skrev altid i vores penne-breve, om det gik godt med søkøerne, præriehundene og de andre dyr. Jeg har aldrig haft et årskort til nogen oplevelsespark, nok fordi vi bor i Sønderborg hvor der intet eksisterer af den slags. Det er nok også derfor, at et besøg i en zoologisk have eller forlystelsespark stadig tiltaler mig som snart 25-årig. I min optik er det noget af det hyggeligste der findes. Jeg forbinder det med familiehygge og store smil.
Jeg vil på forhånd advare mod rigtig mange billeder, men jeg synes dyr er så sjove at fotografere – jeg håber i vil kigge med til slut, hvor jeg udlodder fire billetter til netop Odense Zoo.
DSC00795DSC01060Mit første flashback til barndommen kom netop ved de enormt nuttede præriehunde. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn betragtede disse og inderligt ønskede mig at kunne tage en med hjem. De samme følelser blev egentlig vækket i mig i torsdags, jeg fik en umådelig lyst til at gemme sådan en lille fyr i lommen. Men de har det med garanti bedre sammen med sine venner i Odense Zoo.
Der er noget fantastisk over zoologiske haver, og det at vi i Danmark har mulighed for at komme tæt på vilde og eksotiske dyr, i noget der minder om deres naturlige omgivelser. Jeg synes det gør hele oplevelsen komplet, og måske er det noget af det, jeg allerbedst kan lide ved netop Odense Zoo. Jeg elsker de gennemførte temaer. Du er ikke i tvivl om hvornår du befinder dig i Afrika, Asien eller Sydamerika. Jeg er sikker på, det også er en af årsagerne til, at Odense Zoo er kåret til Europas bedste zoologiske have for anden gang.
Vi gik rundt på egen hånd og kiggede på alle dyrene, men ind i mellem måtte vi søge ly pga. regnbyger. Et af de bedste steder vi fandt tørvejr, var et højt trætårn ved tigerne. Vi kom så højt op, at vi kunne stå op betragte de fire store tigere fra oven. Det var en ganske speciel oplevelse. Faktisk stod vi der i en halv time, og behøver jeg at sige, at jeg fik taget rigtig mange billeder af de store, smukke rovdyr?
DSC00913DSC00912DSC00910DSC00878Da regnen stoppede tog vi turen ud på Afrikas savanne. Udover de klassiske dyr, man ofte forbinder med Afrika, så finder du her et nyt og stort legeområde, et hyggeligt område at slappe af og nyde maden fra caféen Chunga, med udsigt til legeplads, kameler og chimpanser. Der er mulighed for at klappe de nuttede geder, noget jeg slet ikke kan lade være med!
Vi så chimpanserne blive fodret og hvor er det dog vildt, hvor meget de minder om os mennesker. Vi lærte, at chimpanser og mennesker minder mere om hinanden, end heste minder om zebraer. Er det ikke vildt at tænke på? Der er mange fodringer i løbet af dagen, faktisk sker der en hel masse sjov rundt omkring i haven. Særligt her hen over sommeren. Du finder et dags-program lige her, så du kan planlægge dit besøg.13775608_947977088646684_8486115599729910497_nDSC00989DSC00990DSC00864DSC00850DSC00842DSC00841DSC00947DSC00954DSC00957DSC00811DSC00808DSC00806DSC00812DSC00831DSC00967DSC00973DSC00977  Efter fodringen mødtes vi med min veninde, der arbejder i Odense Zoo. Vi fik en super lækker burger i Chunga, og de kan virkelig anbefales. Derefter tog Maria sig tid til at vise os rundt i haven og fortalte os en masse spændende historier om dyrene. Vi fik også at vide, at vi var heldige med vejret. Dyrene bliver nemlig mere aktive når solen ikke steger fra en skyfri himmel, og det giver jo ret god mening. Maria tog os med forbi de legesyge søløver og sæler, to bassiner som jeg ligeledes tydeligt kunne huske fra min egen barndom. Jeg har altid fundet dem underholdende, nuttede og spændende. Og ja, så elsker jeg altså bare at fotografere dyr.
DSC00929DSC00930DSC00798Den allerstørste oplevelse var nærkontakt med girafferne. Til og med 9. august kan du mod betaling komme helt tæt på giraffer, lemurer og tapirer. En oplevelse du med garanti ikke vil fortryde. Vi valgte girafferne, da jeg altid har været betaget af det store, langhalsede dyr. Vi kom op i højde med de smukke giraffer, fik lov at fodre dem og se ind i deres store mørke øjne. De ville nusses på mulen og jeg kan love jer for, at sådan en giraf er blød! Det var en ubeskrivelig god oplevelse og jeg er så glad for, at kunne dele den med både Casper og Maria. Vi grinede og hyggede os virkelig med det.
13710041_947976978646695_842283800187237732_nIMG_2593DSC01010DSC01029DSC01026DSC01015                                            Som prikken over i’et kom vi helt tæt på den røde panda. Faktisk var det også første gang min veninde havde set den så tæt på, vi snakker altså ikke mere end 30 centimeter. Den stod der med sit alt for søde ansigt og efter det syn, var vi klar til at vende snuden hjem mod Als. En køretur til og fra Odense, der uden tvivl er besøget og oplevelsen værd. Det er ikke sidste gang Casper og jeg besøger Odense Zoo.
Om man har børn i klapvogn, teenagere, er et ungt par som os eller noget helt fjerde, så er jeg sikker på, at en tur i zoologisk have vil bringe jer tættere sammen og give nogle gode emner at snakke om i fremtiden, ikke mindst i form at unikke minder. Vi havde en helt fantastisk dag ?DSC01076I samarbejde med Odense Zoo, har jeg fået lov til at dele 4 fribilletter ud til en af mine søde følgere på Instagram. Vinderen vælger selv om billetterne skal bruges på én gang eller om det skal være voksen- eller børnebilletter. Du finder min profil lige her. Billetterne er sponsoreret af Odense Zoo og derfor skal du også følge deres Instagram. Det vil jeg anbefale jer at gøre uanset hvad, for det er simpelthen så gode og hyggelige billeder der bliver lagt ud. Er du ikke på Instagram, så finder du også Odense Zoo på Facebook, hvor du også kan følge med i livet i haven.

 


Reklame for Odense Zoo: Billeder, ord og meninger er 100 % mine egne. Præmien er sponsoreret af Odense Zoo

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Design Dreams: Instagram + rabatkode