Et shopping-tip, jeg ville ønske nogen havde givet mig

THIS SUMMER: WEEK 27

Hej søde læsere!
Jeg beklager virkelig min stilhed den seneste uges tid. Men jeg har haft travlt og samtidig har jeg været så træt, at jeg knap nok har orket åbne computeren. Sådan er det ind i mellem med mit helbred. Derfor vil jeg sommeren over, måske fortsætter jeg, hvis det bliver en succes, skrive denne type indlæg hvor jeg gennemgår ugen der er gået. På den måde kan jeg give jer et indblik i mit liv og min hverdag, og forhåbentlig kommer i endnu tættere på mig. Det kan også være, at jeg kan inspirere jer til nogle sommerferieidéer med familien. Så lad os bare komme i gang ?
Først vil jeg starte med at skrive én ting, grunden til mine manglende indlæg har ikke skyldtes manglende lyst til bloggen. Men fordi mit kamera har været med min søde svigerinde og svoger på sommer-roadtrip i USA de sidste fire uger. Jeg har derfor kun haft min iPhone og den billedkvalitet er jeg personligt ikke tilfreds med. Dog vil jeg dele nogle billeder fra ugen der er gået, og så kan i se frem til bedre billeder fra i morgen.

Uge 27 har budt på den ene regnvejrsdag efter den anden. Typisk dansk sommer, første og absolut sidste gang vi regner med at kunne holde en skøn sommerferie i Danmark. Men selvom vejret har været skidt, så har jeg smilet. I torsdags kunne jeg nemlig gå på sommerferie.

Min uge startede med en tur til Randers. Jeg besøgte min sødeste veninde og hendes lille datter. Jeg kørte tidligt, så vi kunne spise brunch sammen og gå en tur med barnevognen. Derefter bød dagen på hygge og snak indenfor, lige til vi besluttede os for en ret spontan tur i Randers Regnskov. Det var første gang jeg var der, og hold op hvor ville jeg dog gerne have haft mit kamera med. Der var så mange spændende og flotte dyr. Vi havde en dejlig dag. Det bedste ved gode venskaber er, at uanset hvor sjældent man ses, så vil båndet mellem os altid være det samme.
13619932_943594745751585_423690364522303520_n13599945_943594742418252_6469977876792132761_n
Tirsdag havde jeg et møde, bagefter kørte jeg til Tyskland for at handle med min mor og om aftenen tog vi atter turen over grænsen, Caspers lillebror og vores svigerinde kom hjem fra USA og havde inviteret os på den lækreste græske mad. Vi spiste, snakkede og hyggede os nogle timer. Der findes næsten intet bedre end gensyn med nogen man har savnet. Det har denne uge mindet mig om.
Onsdag har jeg slappet af og torsdag bød på terapi fra morgenstuden. Senere kom vores svigerinde og hyggede til fodboldkampen. Fredag holdte vi første feriedag og lavede absolut ingenting, hvilket var virkelig rart.
13592590_943594729084920_4351506797020814257_n13631572_943594695751590_6634997286961496218_n13620015_943594692418257_5116623302989302538_n13606666_943594672418259_5341459215548193097_n13590304_943594669084926_2836310293483109095_n13619855_943594715751588_7784799895722281792_n
Lørdag bød nemlig på en hel masse sjov og hygge. Vi startede dagen med morgenmad hos min søster, da min nevø fylder 11 år her den 14. juli hvor han desværre ikke er hjemme. Vi havde nogle dejlige timer med min familie, inden vi tog ud til mine svigerforældre. Her var vi nemlig inviteret til det årlige cykelringridning med familie og venner. Vi havde det ufattelig sjovt. Vi fik grinet og hældt lidt for meget alkohol indenbords. Jeg drikker normalt aldrig, men det er virkelig sjovt at give slip ind i mellem og bare feste med dem man holder mest af. Vi havde blandet drinks i en slushice-maskine, der var rabarbersnaps og gajol til den store guldmedalje. Det blev til en ordentlig fest for vi tre svigerbørn. Jeg er så taknemlig for vores forhold til hinanden, det er så rart vi bare svinger sammen. Jeg vågnede op i dag, overraskende nok, uden tømmermænd. Vi gik en lang tur med hundene, fik hentet bilen og slappet af. Derefter tog vi en tur til Sønderborg Ringridning, hvor vi så Caspers søster og mor ride gennem galgen. Vi fik snakket og grinet over dagen i går, inden drengene tog i skydetelt og min svigerinde og jeg fik prøvet karrusellerne. Der findes næsten intet sjovere, man bliver pludselig barn igen og griner hysterisk. Det var rart!
Nu er det blevet sent, jeg er ved at bage boller som en lille snack og så der er til morgenmaden i morgen. Vi ser EM finale i mens, men jeg må indrømme, at jeg er bitter over Tysklands exit i torsdags. Øv øv!

13606504_943595595751500_7909029017261847860_nDet har været en dejlig uge og jeg er sikker på den næste bliver endnu bedre. C har nemlig ferie og vi skal ikke lave andet end at hygge os, da vi jo først rejser i september.
Godnat og sov godt, jeg håber jeres weekend har været skøn.

1364925426475315170516

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et shopping-tip, jeg ville ønske nogen havde givet mig