RABATKODE TIL DESIGNDREAMS

Den bedste form for selvforkælelse

Efter en lang dag er det bedste at forkæle sig selv. Uanset om dagen har været god eller dårlig, så er det vigtigt med noget tid til sig selv, for at samle energi til dagen der venter i morgen. Sådan har jeg det i hvert fald. I går aftes fandt jeg vores blødeste håndklæder, tændte et skønt duftlys og tog et langt varmt bad. Jeg havde fundet mine favorit plejeprodukter fra Meraki med min absolutte yndlingsduft lige nu, Silky Mist.
Selvom vi hverken har badekar eller gulvvarme længere, så kan et bad sagtens være dagens højdepunkt. Det er i hvert fald en af de måder, jeg slapper bedst af på. Jo varmere vandt er, jo bedre og jo mere træt bliver jeg. Jeg bader ofte om aftenen, fordi jeg elsker at kunne gå direkte i seng bagefter. I går ventede der endda rent og velduftende sengetøj. Det føltes faktisk næsten som en lille wellness oplevelse. Det har vi alle fortjent og godt af ind i mellem, ikke sandt?

Jeg er vild med Merakis produkter, der gør hverdagen lidt mere luksuriøs og lækker. Silky Mist duften er den skønneste sommerduft. Den er forfriskende med sin søde duft af frugt men med sit strejf af citrus og appelsin, er den ikke kvalmende sød. Jeg bruger den skønne bodylotion, vasker mine hænder i sæben og smører dem ind i håndcremen bagefter. Fik jeg nævnt, at jeg er helt vild med duften? Meraki er et fint univers af velvære- og livsstilsprodukter, inspireret af den skandinaviske æstetik og med kærlighed for naturen. Meraki gør sig umage med at bruge det bedste fra naturen i deres plejeprodukter. Produkterne har milde, aktive og nærende ingredienser, der er nøje udvalgt for deres egenskaber, dokumenterende virkning og naturlige dufte.
DSC09731DSC09779DSC09847DSC09837DSC09824DSC09767DSC09791DSC09727DSC09745

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RABATKODE TIL DESIGNDREAMS