Follow me to the dark

Lie Gourmet og en fantastisk forlænget weekend

13177173_906340502810343_61760312900920325_n13100927_906340476143679_3444674914958774885_nSom overskriften vidner om, så har jeg virkelig nydt at weekenden denne uge startede i onsdags. Det har været nogle forrygende dage med solskin fra morgen til sen aften i Sønderborg og vi har virkelig nydt det. Jeg elsker den by vi bor i, vi er født og vokset op her og dette tidspunkt på året vil altid være det bedste. Byen er smukkere i forsommeren end på noget andet tidspunkt. Onsdag aften til fredag morgen tilbragte hundene og jeg hos mine forældre, Casper havde drenge til overnatning og mit hoved trængte i den grad til at slappe af og lave ingenting. Derfor blev det til god mad, en masse timer i haven og lange gåture ved vandet.

Herhjemme havde de fået noget for hånden. Heldigvis. Vi er nemlig ved at få lavet ny terrasse og det kræver altså en del, også mere end jeg nok lige havde regnet med. Jeg hader når noget står ufærdigt. Jeg er typen der ville ønske man kunne ordne ting ved at knipse med fingrene.  Fredag blev derfor brugt på projektet og terrassen forhåbentlig kan få fliser i dag og hegn i løbet af ugen. Vi havde inviteret mine svigerforældre til indvielse af den nye grill om aftenen, som tak for lån af svigerfar i løbet af dagen. Vi fik virkelig lækker mad og jeg får sådan en stolt fornemmelse, når jeg kan invitere gæster og servere på mit smukke Hammershøi-stel fra Kähler. Det virker lidt åndssvagt, men det symboliserer virkelig mig og min personlige stil, hvilket giver mig lyst til at være kreativ og bruge lang tid i køkkenet.
Salaten består af sprød hjertesalat, fint skåret asparges, skiveskårede snackærter og kiwi, toppet med hindbær. Derudover havde jeg kogt en masse mini-kartofler, ladet dem køle af i en blanding af olie og salt fra Lie Gourmet med basilikum, hvidløg og persille. Derefter blev de overhældt med varm smør med hvidløg og fik en tur i ovnen, hvorefter de blev drysset med persille. Super lækkert hvis jeg selv skal sige det!

Apropos Lie Gourmet, så må jeg indrømme at jeg er positiv overrasket. Jeg vil derfor tippe jer om produkterne i dette indlæg, fordi jeg tror mange overser Lie Gourmet og vælger nogle andre produkter i stedet. Jeg bestilte for noget tid siden to salte, en sirup og en olie fra Lie Gourmet hos Designfavoritter, fordi jeg ville prøve noget andet end Nicolas Vahé. Ikke fordi hans produkter er dårlige, men fordi jeg ønskede nogle andre smagskombinationer til grillsæsonen og de sidste tre uger har vi rent faktisk ikke brugt andre salte herhjemme. Som sagt var den ene salt med basilikum, hvidløg og persille – og den er så lækker! Smagen af urter og havsalt er genial, særligt fordi det hele bliver kværnet. Det fremhæver smagen på en hel anden måde, end hvis du bare ville drysse med tør basilikum eksempelvis.
Den anden salt er med rosmarin, paprika og chili. Efter min mening en ideel kombination af krydderier til kød og kartofler. Jeg har virkelig brugt denne salt flittigt! Det er ikke sidste gang vi køber Lie Gourmet – for jeg er nysgerrig efter at prøve flere af de lækre produkter.
dsc09658dsc09656dsc09646
13102610_905704182873975_7760860175142821877_n
13124698_905704476207279_7847935493657639798_n13165881_905704472873946_4012805151038064905_n
13173778_905704162873977_7692121473466052986_n
Tilbage til min weekend, for vores lørdag var en af de absolut bedste dage længe. Vi hoppede i bilen og kørte mod Handewitt, hvor min svigerinde og svoger bor, allerede inden middag. Solen bagte hele dagen, så vi kørte ud for at spise store softice og nyde vejret. Derefter hyggede vi hjemme hos dem, fik super lækker aftensmad og tog i Flens-Arena for at se SG Flensburg Handewitt – F.A. Göppingen. Det var ikke en hvilken som helst kamp, forhåbentlig bliver det den eneste af sin slags – men samtidig var det et følsomt, specielt og helt fantastisk øjeblik, da hele hallen efter 56 minutters spil rejste sig og klappede min seje svoger på banen for første gang efter sin knæskade i september. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage. Det var virkelig specielt at få lov at opleve sammen med dem, og ikke mindst at se Anders’ kæmpe store smil bagefter – min svigerinde, Kristinas, lettelse – og Caspers stolthed over sin lillebrors comeback. Det var intet mindre end fantastisk. Vi tog med hjem og hyggede os et par timer mere, inden vi kørte retur mod Sønderborg i nat. Nå ja, dagen blev da også kun endnu bedre af at Bayern blev tyske mestre i fodbold. Alt i alt en perfekt dag!

Nu er det søndag og Casper er allerede i gang på terrassen, jeg må hellere komme ud at hjælpe ham. Bagefter skal jeg besøge min skønne mor, hun skal nemlig forkæles med mors dags gaver, opmærksomhed og et kæmpe kram. Jeg elsker dig søde mor, tak fordi du er dig – du er fantastisk ?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Follow me to the dark