En god forlænget weekend

Weekendtur og familietid

10931148_901108073333586_5882135179525636179_nSom overskriften siger, så har vi skønne planer i weekenden. Vi kan nemlig med god samvittighed tage afsted på forlænget weekend til Hamborg. Det har været en dum uge, så jeg trænger i den grad til at komme væk og have det sjovt. Der venter med garanti en masse gode grin, vi skal have tid med familien, hygge og se en masse god håndbold. Jeg glæder mig til en stor oplevelse, da vi har billetter til weekendens REWE Final 4 og vi hepper selvfølgelig på Flensborg, hvor min svoger spiller. Det er første gang Casper og jeg skal med og vi glæder os virkelig. Samtidig er vi så heldige, at mine forældre passer huset og hundene herhjemme. Det er dejligt at vi ikke skal have dårlig samvittighed, men bare ved de små er i gode hænder. Nu skal vi have pakket, det er ved at være op over – vi bliver hentet i morgen tidlig og kan se frem til en god dag med mine svigerforældre, svoger og svigerinde. Vi har lejet en lejlighed, brætspillene er pakket og det bliver med garanti skønt – min anden svoger og svigerinde ser vi desværre først i hallen, men det glæder jeg mig også til. Det er jo trods alt deres skyld vi overhovedet skal afsted og de er jo naturligvis afsted med Flensborg. Nu håber jeg bare de vinder! 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god forlænget weekend