Maybe it's time for some changes

En sød, kærlig og alternativ barselsgave

 mase-living
Det her indlæg har jeg faktisk glædet mig til at skrive, allerede inden vi tog til New York! Jeg har nemlig forkælet mine to niecer med en sød og anderledes gave, der skabte stor glæde. Jeg havde opdaget Mase Living på Instagram og kastet al min kærlighed over den fine Bambine-serie. Men.. C og jeg har jo ikke selv børn (endnu), så derfor blev det mine søde niecer, Olivia på 8 år, og Alberte der kommer til verden om en måneds tid, der skulle forkæles af moster ?
Jeg valgte at bestille ens sæt til dem begge. Sættet består af en Bambine poster med sølvglimmer, de fine Bambine knager og ikke mindst det smukke Bambine spejl. Min søster var heldigvis mindst lige så begejstret som jeg var, for de smukke designs.

Det jeg vil med dette indlæg er egentlig ikke at fortælle om mig som moster, men derimod opfordre til, at det ind i mellem kan være en rigtig god idé at finde på alternative gaver til de nybagte mødre og deres nyfødte babyer. Vi kender vist alle dét, at det er nemt at købe et sæt tøj i H&M eller NameIt, men du risikerer altså også, at de “stakkels” nybagte forældre må afsted at bytte, da de allerede har modtaget tre-fire ens sæt i samme størrelse. Derfor synes jeg det er friskt og modigt at vælge en interiør og hyggegave. Der skal bruges penge på så mange praktiske ting, når et barn kommet til verden – så i mine øjne ville det være luksus at få noget lækkert design til børneværelset, der kan bringe personlighed og glæde mange år frem i tiden.
Lige nu er der baby-boom omkring os, og derfor skal jeg absolut ikke udelukke, at mine skønne niecer er de eneste der bliver forkælet med gaver fra Mase Living. Jeg kunne nemlig sagtens købe endnu flere søde spejle og knager, bare for at vide jeg havde dem, til den dag vi selv skal have børn. Men det er jo lidt dumt at købe på forhånd, ik? Så jeg må forkæle alle de nye babyer omkring os for nu og håbe deres forældre bliver mindst lige så glade. Jeg har lavet en inspirationscollage med to sæt, som jeg ville elske at give eller en skønne dag herhjemme.
mase-living-inspo

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maybe it's time for some changes