My february wanties

Where did the time go?

Søde læsere, det er vist tid til en lidt mere personlig opdatering. For at være hel ærlig, så aner jeg ikke hvor tiden bliver af – og samtidig føler jeg aldrig, at den har gået langsommere. Hvordan er det muligt, på én og samme tid?
Min elskede far ligger stadig på sygehuset og der er desværre ingen udsigt til, at han kommer hjem lige foreløbig. Det er hamrende frustrerende og de fleste af døgnets timer, aner jeg faktisk ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg ville gøre alt for lige at kunne tale med ham og ikke til ham. Der sker så meget lige nu, og jeg ville ønske at han kunne være med. På tirsdag afslutter Casper sin uddannelse med sidste eksamen, onsdag får han sit svendebrev og fredag skal vi holde en lille familiefest for ham. Men der kommer virkelig til at mangle én ?
Derudover ramte influenzaen mig. Simpelthen hvor jeg allermindst ventede det og pludselig bragede jeg bare ind i den dumme sygdom. Først tænke jeg, at jeg nok havde presset mig selv for meget og trængte til at slappe af, men det var vist ønsketænkning. I dag har jeg haft det endnu værre, hvilket også betyder, at jeg ikke må besøge min far. Min mor kan ikke være i nærheden af mig, så hun risikerer heller ikke at kunne besøge ham. Og Casper, det giver sig selv. Han kan ikke nærme sig mig, da han har en rigtig vigtig uge ventende forude. Så her ligger jeg, alene med de to små hunde. Ikke lige den weekend jeg havde forestillet mig, må jeg indrømme.

Heldigvis nåede vi at have en hyggelig fredag aften med min svigerfamilie. Vi hyggede med god mad, vin og spil. Vi fik grint og hygget os, hvilket er virkelig nødvendigt og tiltrængt i denne tid. Nu er det blevet søndag aften, og for at det ikke skal være løgn, så er jeg faktisk gået i seng. Jeg har det skidt og har bestemt ikke lyst til andet end bare at ligge og passe mig selv. Heldigvis har vi både ViaPlay og Netflix, så der er underholdning nok – men på trods af det, er jeg startet forfra på Gossip Girl. For tredje gang. God aften til jer alle ?

   

4 kommentarer

  • Lone B

    Det er da bare for trist det hele søde ven. Nu sender jeg lige lidt god karma i din retning, og så håber jeg at du om ikke så længe vil kunne trække lidt på smilebåndet over denne vanvittige og triste situation – sammen med din far, og en nyuddannet C.
    Knus og tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusnd tak for dine søde tanker, Lone.
      Jeg har heldigvis fået mig en glad, nyuddannet C herhjemme. Det kan vi leve højt på nogle dage, og sådan må vi bare se positivt på tingene hele tiden.

      Knus herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Kære Trine
    Sikke noget med al den sygdom. Ønsker det allerbedste for din far, og håber han kommer stærkt igen.
    Mega øv, at du så også må bøje dig for en omgang influenza, men der findes vist aldrig et godt tidspunkt for sygdom 😉
    Ønsker jer en begivenhedsrig uge, hvor alt godt må komme til jer <3
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Sandra,

      Tusind tak for din besked.
      Jeg håber også bare min far kommer frisk og glad hjem igen, men man begynder bare at blive utålmodig. Øv!

      Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My february wanties