Skab en personlig billedvæg

Efter jeg lavede dette indlæg, fik jeg en trang til at skabe fornyelse herhjemme. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke rive køkken eller bryggers ned, lave gulv eller male mere, så vi måtte tænke kreativt og fokusere på indretningen. Jeg har fået en idé, og heldigt for mig, er min bedre halvdel med på den. Vi trænger begge til der skal ske noget nyt herhjemme. Sådan er vi, der er altid noget der kan forbedres, laves om eller en ny idé der må afprøves. Jeg har virkelig længe ønsket mig en billedvæg, men det vigtigste for mig er, at den skal være personlig og give mening. Vi havde egentlig talt om, at lave en med Berlin som tema, men eftersom vores største rejse venter forude, så blev temaet blev New York i sort/hvid. Det kontrastfyldte basic univers bliver en kæmpe trend i 2016, og hvorfor ikke udnytte det, når man som mig er en anelse farveforskrækket?
Vi har fundet seks cool sort/hvide plakater fra Desenio der giver mening for os og er nemme at tilsætte egne billeder når ferien først er forbi. På den måde bliver væggen endnu mere personlig. Jeg har prøvet at illustrere det med to sort/hvide billeder fra NYC mikset med de seks posters vi har bestilt. Find links under collagen.
New York sort / Prada / New York, New York / Lignende NY City-map / New York city text / New York plakat
Ingen kommentarer endnu