DAGENS KALENDERLÅGE # 18

HAPPY HOLIDAYS

Det er allerede blevet fredag den 18. december, og der er under en uge til juleaften. Det er et eller andet sted ikke til at forstå. Jeg har virkelig forsøgt at få mit julehumør i top de seneste dage, men det er som om der stadig mangler noget. Jeg har ikke lavet noget som helst i dag for at være hel ærlig. Det er som om jeg er endnu mere træt disse dage, hvor himlen bare er grå. Jeg længes efter noget frostvejr, røde kinder af kulden og stjerneklare aftengåture med hundene. Måske er det, dét der mangler for at mit julehumør er helt på plads. Det er også det eneste der mangler, for se engang vores træ. Det står stadig smukt og pakkerne stråler om kap med lysene. Vi burde faktisk skamme os, for det her juleshow har taget en anelse overhånd, og der sidder nogen derude, der ikke har mulighed for at give deres familie det samme. Dog vil jeg ikke have dårlig samvittighed, for det har virkelig været et hårdt år for mig på rigtig mange områder, og det er gået ud over alle dem jeg holder mest af – derfor er det nu tid til at give lidt igen og fortælle dem, at jeg virkelig værdsætter dem. Gaverne under træet er dem der skal fordeles under mine og Caspers forældres juletræer. Jeg synes det pynter så smukt og skaber en særlig spænding og glæde hver eneste dag. Gaverne til dem vi ikke skal holde jul med ligger et andet sted i huset, da de skal afleveres før. Som i kan se, så nyder hundene det vist også ? Grunden til, at jeg har lavet min julekalender var i håb om, at kunne glæde jer alle. Om i så har 5 eller 70 pakker liggende under træet den 24. december, så håber jeg at gaverne bringer stor lykke. Det er min måde at give lidt igen på, da jeg desværre ikke har mulighed for at hjælpe alle der trænger. Igen tvivl om, at jeg ville gøre det hvis jeg kunne. Min far har altid husket mig på, at jeg ikke kan redde hele verden. 

Nu er Casper gået på juleferie, og vi skal nyde dagene fuldt ud. Vi har faktisk ikke de store planer, andet end lidt forskelligt hygge med vores familier. Vi har en idé om at bage lidt ekstra småkager, lave lidt konfekt og få besøgt dem vi ikke skal fejre juleaften med. Ellers vil vi blot se hvad dagene bringer, og nyde at have tid til det.

God aften derude ?

   

2 kommentarer

  • Ruth Christensen

    hvid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte krebs

    Smukt skrevet. Og smukke pakker jeg kender alt for godt det med at huske sig selv på at man ikke kan redde hele verden, jeg tilsidesætter som ofres mig selv for at hjælpe andre.. Men man skal huske sig selv.. Og så skal man huske at hver en tanke tæller ❤️ Synes det er en rigtig fin måde, du gør en forskel.. Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DAGENS KALENDERLÅGE # 18