Juletilbud hos Hans Iversen & Søn

Julens magi

Det bedste ved julen, eller i hvert fald noget af det bedste ved den er hyggen. Den gode gamle danske hygge og de mange traditioner. Det falder lige i min smag, og gør mig glad år efter år. Én af de traditioner er julebag – noget af det hyggeligste jeg ved. Smagen af lune småkager og duften der spreder sig er helt fantastisk.
Jeg brugte fredag på at bage med min søde mor, og vi bagte naturligvis de seks slags småkager, som vi har tradition for, og jeg tænkte lige at dele et par inspirationsbilleder og et par opskrifter med jer. 
dsc07000
dsc07002Finskbrød med citron
Sigt en lille 1/2 teskefuld hjortetaksalt sammen med 500 gram mel. Tilsæt derefter 150 gram sukker, 325 gram smør, 2 æggeblommer og reven skal fra en citron, og ælt det sammen til en dej. Dejen stilles på køl mindst en time, og rulles derefter ud i en firkant på 1 centimeters tykkelse.
Pensl dejen med sammenpisket æggehvide og drys med masser af perlesukker. Skær dejen ud til finskbrød og sæt dem på en bageplade. Småkagerne bages 8-10 minutter ved 200°C
dsc06990dsc06996dsc06993
dsc06984Pistaciestænger
Ælt 300 gram mel, 100 gram flormelis, 1/2 teske natron 175 gram koldt smør og  et æg sammen til en ensartet dej, der stilles i køleskabet mindst en halv time.
Rul dejen ud (30 x 40 centimeter), hvorefter den deles i 6 stænger. Sprøjt pistaciemasse ud midt på strimlerne, buk den ene side dej over massen og pensel den anden, inden den bukkes over og lukker stangen.
Pensl stængerne med sammenpisket æg og drys med hakkede mandler.
Bages cirka 18 minutter ved 180° C på ovnens anden øverste rille, skær stængerne i mindre stykker, når de er kølet en smule.

I ugens løb er det tid til at lave konfekt. Noget jeg synes er hyggeligt og sjovt at eksperimentere med. Konfekt er knap så traditionelt som julebag, og varierer derfor fra år til år. Men jeg lover jer, at jeg nok skal dele resultatet med jer. Jeg skal have huset fyldt med lækkerier til næste weekend, når vi har indbudt til årets store pakkeleg og middag med min familie ?

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juletilbud hos Hans Iversen & Søn