DAGENS KALENDERLÅGE

10 ting jeg glæder mig til i december

Okay. Det bliver svært at begrænse sig til 10 ting, men jeg tvivler på de fleste ville læse med, havde jeg lavet en liste der hed 1.000 ting jeg glæder mig til i december. Jeg glæder mig mest til:

1. At glæde dem jeg holder af. Jeg glæder mig til at købe julegaver, pakke dem sirligt ind og aflevere dem. De nysgerrige blikke modtageren har, er fantastiske!

2. At tænde kalenderlyset hver dag, og tælle ned til årets bedste aften.

3. At bage julesmåkager og lave konfekt med min søde mor og med Casper. Vi skal hygge, have mel i hele hovedet og spise lune vaniljekranse og jødekager, mens vi synger med på julesangene.

4. At tage til julemarked i Tyskland, spise søde sager og drikke varm kakao i vinterkulden.

5. At se julekalender – mest af alt fordi der i år kommer Absalons Hemmelighed. Det har været en af mine personlige favoritter siden den blev sendt første gang. Jeg glæder mig til et rigtigt juleeventyr. Bliver man nogensinde for gammel til at se julekalender?

6. At overraske Casper med nissegaver hver dag, mine forældre med adventsgaver og ikke mindst, jer med 24 fantastiske præmier her på bloggen og på Instagram.

7. At pynte juletræet herhjemme, og hos vores forældre. Det er noget af det hyggeligste og allerbedste jeg ved. Duften af gran, gensyn med de smukke julekugler og synet af det færdige træ. Det er noget af det bedste jeg ved!

8. At få gaver! Man skulle da være et skarn, hvis ikke man glædede sig til det 😉

9. At invitere til årets pakkeleg og julemiddag hos os. Det er første gang jeg skal være vært for det, og jeg glæder mig helt utrolig meget. Det er en sjov lille traditon vi har i min familie, og det resulterer altid anledning i ømme kinder, fordi jeg har smilt og grint så meget.

10. Sidst men absolut ikke mindst, så glæder jeg mig til juleaften. Jeg glæder mig til at give familien et julekram, ønske glædelig jul og til at se deres reaktion på årets gaver. Jeg glæder mig til at sidde rundt om julebordet og grine, til at se hundene flå papiret af gaverne og mærke julefreden sænke sig. Den følelse er der intet der kan hamle op med ?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DAGENS KALENDERLÅGE