KONKURRENCE: VIND GANT, MICHAEL KORS ELLER HUGO BOSS UR

W e e k e n d

 Hej søde læsere, har i fået sne? 
Jeg sidder utålmodigt og venter på at se de første hvide snefnug dale ned på den anden side af vinduet, men ikke ét eneste har vist sig endnu. Dog fortæller min telefon mig, at der skulle være 90 % chance for sne i Sønderborg i morgen. Og hvor kunne det dog være fantastisk! I morgen skal Casper og jeg nemlig julehygge.
Planen var faktisk, at vi skulle have pyntet i dag og derfor var kasserne også båret ned fra loftet, men C har vagt på arbejde og måtte derfor afsted kl. 03, og jeg så ham ikke før klokken 10 i formiddags, og så har han arbejdet hjemmefra siden da. Derfor måtte vi droppe vores planer for i dag, og i stedet udskyde dem til i morgen.
Derfor har jeg brugt dagen på at pakke mine mange store flyttekasser ud med julepynt, har stillet det frem på spisebordet og så krydser jeg fingre for, at vi kan julehygge i morgen ? Men? Dermed ikke sagt min dag har været dårlig. Jeg har nemlig brugt den i selskab med min elskede søster, svoger, nevø og niece. Faktisk har jeg slet ikke fortalt jer, at jeg til juni skal være moster for tredje gang. Spørg lige om jeg glæder mig?
Resten af aftenen står på fodbold og sofahygge, jeg tænker, at jeg højest sandsynlig ikke har selskab af C specielt længe endnu. Han falder simpelthen i søvn hver gang han lægger sig ned et øjeblik. Men så burde han da være frisk til en juledag i morgen, forhåbentlig med årets første sne på Als. Det ville være helt magisk, ikke mindst for hundene ?

Mangeler du nyt julepynt? Så husk at jeg på mandag trækker lod om et sæt valgfri Nobili julekugler fra Kähler, alt du skal gøre for at deltage er, at fortælle mig hvilken farve julekugler du ønsker dig. Deltag i konkurrencen her.

God aften derude.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KONKURRENCE: VIND GANT, MICHAEL KORS ELLER HUGO BOSS UR