
Der er noget over den her tid på året. Skoven og træerne bliver smukkere, æblerne bliver mere sprøde og friske, luften der er køligere virker så ren og klar. De mørke eftermiddage og aftener er hyggeligere og indbyder virkelig til at krybe sammen i sofaen. Jeg har lært at elske efteråret og alt der følger med. Jeg glæder mig til at trække i støvlerne, sno et tørklæde om halsen og trække en hue over hovedet. Jeg glæder mig til at have en blød sweater udover mine kjoler, til hjemmelavet æblekage, varm kakao, gåture med hundene og klapvognen i skoven og ikke mindst til juletingene begynder at dukke op i forretningerne. Sommeren er slut for i år, det samme er min...